en eller to Teige med Ærter og Bønner, som kommer til god Hjælp i Huset. Tildels har han ogsaa i Gjødsellandet saaet lidt Vikker blandet med Havre, afslaaet denne til Foder for Kreaturene, derefter labheharvet Ageren tilstrækkeligt et Par Gange og saaet Vinter-Rug, som har lykkets godt.
Med den Fremgang, som G.s Jordbrug nu har faaet, samler han ikke alene Gjødsel nok for tilstrækkelig at gjødsle sine 3 Maal aarlig, men faar saameget tilovers, at han ogsaa kan hjælpe lidt paa 2det Aars Kløver eller England, som baade forøger Høavlen betydeligt og bidrager til en større Avling af Havre, naar Græsmarken atter oppløies. At hans gode Myrjord har været ham til særdeles Nytte, er let at indse, og uden den, vilde han have været nødt til at inddele sin lille Jordvei i 7 a 8 Stykker istedenfor i 6, da han ikke vilde have kunnet gjødsle saa store Stykker hvert Aar. Han havde i dette Tilfælde maattet lade Agrene ligge flere Aar hen til Slaatteland, inden han atter tog dem i Drift til Korn og andre Væxter.
Om Indhøstningen af saavel Hø som Korn og Rodvæxter forklarede Gudbrand Følgende. Græsset begynder han altid at slaa, naar det staar i Blomster; thi lader han Frøet modnes, saa har han erfaret, at Høet ikke paa langt nær er saa godt for Kreaturene. Kløveren[1] slaaes, naar saagodtsom alle Hoveder staa i fuld Blomst; men hvad der skal staa til at give Fro, maa først slaaes, naar dette er modent, hvilket er Tilfældet, naar det er blevet noget violet af Farve. De smaa Stykker, som han bestemmer sig til at tage Frø af, lader han voxe op om Vaaren, indtil Kløveren bliver 6 a 8 Tommer høi, eller indtil han ser de første grønne Hoveder Da slaar han den af. Den voxer nu aldeles jævnt til, sætter modne Frøhuse paa een Gang,
- ↑ Kløver er det Græs-Slag, som sommesteds kaldes Raukoll; og Kvitkoll (rød og hvid Kløver).
