“35 Man gik tilbords. Der var dækket for 30 Gjæster og Bordet var fuldt optaget. Beværtningen var god og rundelig. Jeg erindrer endnu den forlorne Skildpadde. For første Gang smagte vi Øl af ægte Haringebryg. Men endnu, da Maaltidet var sluttet, havde Ingen bedt os om at blive. Vi grublede over Hellelands Forsyning med Senge, og hvordan vi vel skulde finde derhen. Heldigvis blev vi af- brudte af den yngre Præst, der kom med en stor Armstage i Haanden: «Mine Herrer, maa jeg vise Dem Deres Værelse?» I de store, gammeldagse Om- hængssenge fandt vi hurtig Hvile. . Minderne fra dette Besøg er uvisnelige. Jeg har mange Gange nydt dem om igjen og i mit Sind takket Løitnant Lund og hans to Morbrødre, for al den Godhed, vi mødte paa Ullensvang gamle Præstegaard. Næste Morgen spredtes alle.a HolSt drog in Jondalsøren. vî 1xc.fik en Baad fra Hc11c- land og roede over Fjorden, Som fremdeles var lige speilblank. Om Aftenen fandt vi vort næste Nattekvarter hos Landhandler Jansen iEide. Hos alle Landhandlere var der i de Dage Gjæstgiveri, i Regelen godt og slet ikke dyrt, en Institution, hvortil Østlandet ikke kunde byde noget helt tilsvarende. Men vor Nat i Eide blev dog ikke af de behagelige. Reaktionen tog ud sin Ret, som ikke var af det gode. Vi havde Sultet for“meget i Telemarken. Præstegaardskosten havde været for indbydende og for drøi. Vi havde, det var Sandheden, forSpiSt os. Jeg var en BeSvimelse nær,
