legen og vidste ikke rigtig, hverken hvad han skulde sige eller gjøre. Men saa tilslut, saa spurgte han endelig, om han skulde faa lov til — naa ja, du forstaar nok.
Hun lo ham naturligvis ud.
Ja og sendte ham paa dør; det mored hende at spille den dydige for en gangs skyld.
Du ser altsaa, at et saant spørgsmaal kan være latterligt. Men — undertiden kan omstændighederne være slige, at det ikke lar sig gjøre paa anden maade end ved simpelthen at spørge. Og det er f. ex. tilfældet, naar man vil, at vedkommende fruentimmer skal bestemme sig frit og upaavirket af øjeblikkets stemning. (Liden pause). Og derfor havde jeg igaar tænkt at spasere lidt med dig og — spørge dig ....
(fæster sine øjne helt aabne paa ham med en blanding af forbauselse og forskrækkelse. Han smiler slapt. Saa kommer der noget koldt ind i hendes blik, og det faar et udtryk af fornærmethed. Og dette udtryk voxer og voxer: tilslut er det bare fornærmethed altsammen).
