fortrolig med Personer af slette Sæder og slet Rygte? med Personer, for hvis Omgang Du ellers, i ædru Tilstand, maatte blues? Hvor ofte har Du ikke i Drukkenskab talt og gjort, hvad Du i det mindste burde angre? Finder Du ikke i Drukkenskabens Ørhed en Lyst, som Du attraaer og søger? paa Din Huustroes, Dit Barns, Din Huusholdnings Bekostning saaledes søger, at Dit Huus forarmes? Har Du aldrig mærket, hvorledes hæderlige Folk undsee sig ved Dit Selskab; skye det, - og, naar de blive seete i Dit Selskab, baade med Blik og Miner give til kjende, hvor lidet Din Omgang anstaaer dem? — Ogsaa Du pleier da saaledes med Drik at forstyrre Din Fornuft og døve Din Følelse, og søger en Lyst deri; ogsaa Du er derfor blandt de Drankere, om hvilke Guds Ord siger, at de skulle ikke arve Guds Rige.
I hvilke Forbrydelsers Afgrund kastes ikke Mennesket ved Drukkenskab! „Drukkenskab forleder til Løsagtighed“. (Sal. Ordsp. 20, 1). Hvad gjorde ikke Loth og Herodes i deres Drukkenskab? Hvor meget Ondt er ikke i Drukkenskab begaaet, som ellers aldrig skulde være skeet! Ved stærke Drikke blive de Begjærligheder, som af Religionen og Fornuften skulle tøiles, endnu ubændigere og voldsommere end i ædru Tilstand, og hvormed skal man styre dem, naar Drukkenskaben har uddrevet Guds Aand af Sjelen, naar Rusen har taget Fornuften og den religiøse Følelse tilfange, naar, efter Profetens Ord, Drik har gjort Menneskene gale! Hvor let ophidset, hvor snar til Trætte, Forbandelser og Voldsomheder er ikke den Drukne? hvor dumdristig og let at forlede til de groveste Forseelser! Mangen En, som edru er øm og sagtmodig, blev til en Morder i sin Drukkenskab. — Skal Drankeren gjøre vel, saa skeer det uden Omtanke og Overlæg, og hans Gave falder i slette Hænder; han gjør ikke Forskjel paa Skjælmen og den Ærlige,
