— ak! ogsaa herpaa haves Exempler, — dristig kunne vi paastaae, det er ofte endnu værre! Hvor skrækkeligt, om de begge gjøre sig skyldige i denne Last! - Ulykkelige Ægtefælle, som er bundet til en Mand, der er forfalden til denne Last! hvorofte vrider hun ei sine Hænder af Sorg i sin sørgelige Eensomhed! hvorofte maa hun nedslaae sine Øine af Skamfuldhed over sin Mands Opførsel og Daarskaber! hvorofte svælge sin Graad for at dølge sin Bekymring! Ak, det er en tung Byrde, hun har at bære, naar hun under Arbeide, ofte under Slid og Slæb, stræber at opretholde det Huus, som Manden holder paa at ødelægge. Ulykkeligt er det Barn, som lærer at kjende sin Fader,- eller sin Moder, - næsten blot af de Daarskaber, som det oftere end Andre seer dem begaae, af de Forbandelser, Eder og Slag og Skjeldsord, som Barnet oftere end Andre maa udholde; af den Skam, som det maa føle, naar Nogen nævner dets Forældres Navn. Hvorledes skulle Børn lære noget Godt, blive duelige, sædelige og dydige, naar slette Forældres slette Levnet staaer dem daglig for Øine; naar hver Sandhed, hvert christeligt Raad, hver Opmuntring til det Gode, som de høre, vise Forældrene foragteligere i deres Øine; naar de i Forældrene see de Laster afspeilede, mod hvilke Menneskene allerkraftigst advares! - Drankerens Bolig er et uhyggeligt Rede i meer eller mindre Grad, alt efter den Høide, til hvilken Drankerlasten er steget; men det vilde blive altfor vidtløftigt at opregne alle huuslige Uordener, Forvirringer og Sorger, som daglig erfares i de Folks Huus, der ere forfaldne til Drik.
4. Drukkenskabens Følger med Hensyn til Navn og Rygte.
Kan man nære nogen Agtelse for den, som man ofte har seet berøvet al Fornuft, al edel Følelse, al Menneskelighed? - for den, som ikke kan indgaae eller opfylde nogen Forpligtelse? - for den, som man i
