manden et nøie kjendskab til skriften, hvad vi kan se eksempler paa i biskopen af Magdeburgs, den hellige Norberts levnet. Om St. Simeon Trevirensis fortæller man, at djævlene havde villet tvinge ham til at læse messe, havde halet ham op af sengen, ledet ham til alteret og iført ham presteklædningen. Den ikke usædvanlige følge af alt dette var, at den hellige mand, forbauset over sin egen fromhed, begyndte at blive hovmodig og ved denne ene synd alene mistede frugterne af alle sine dyder. Naar man vilde være altfor from, gik man undertiden netop til helvede.
Til udøvelsen af dette slags fristelse betjente djævelen sig sjelden af ydre midler, der virkede paa sanserne, men benyttede sædvanligvis den farlige evne, som han besidder til at sætte menneskesindet i oprør og paa forskjellig maade at indvirke paa det.
Men som man nok kan tænke sig, var dette ikke de eneste fristelser, som han i kraft af denne sin evne kunde udøve. Selv om han ikke kan øve vold paa viljen, menneskesjælens øvrige kræfter ligger dog under hans indflydelse, og denne indflydelse udvikler sig til en bestræbelse efter uafbrudt fristelse. Ogsaa herfor frembyder helgenernes liv en talrig række eksempler og beviser. Hvad der mest af alt var mennesket behageligt, lod han som en skygge drage forbi menneskesjælens speil, og han udstrøede med rund haand de mest forskjellige gjæringsstoffe i dets indre liv. Han fremkaldte henrykkende syner eller martrende erindringer, vakte hidsende begjær eller indsmuglede tvil, satte mennesket i skræk, be-
