Side:Djævelens Naturhistorie.djvu/65

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Djævelen vækker vilde tanker, yppige billeder, utøilede følelser, tusen spøgelser og syndige forestillinger i sjælen, han overfalder den under søvnen, naar dømmekraften er fordunklet og viljen nedtrykt, og efterstræber den med drømmeansigter, der efterlader farlig forvirring og sindsoprør. Selv helgenernes sjæle er ikke fri for hans paavirkning; han puster paa dem og faar dem til at vifte hid og did som flammer i vind.

Hvert enkelt menneskes liv blev i ikke ringe mon bundet af Satan, og saaledes ogsaa med folkenes og hele menneskehedens. Antager man, at historien er et værk af forsynet, maa man dog medgive, at den ogsaa er et værk af Satan, og eftertænker man, hvorledes den i løbet af aarhundreder var beskaffen, maa man ubetinget maatte medgive, at Satans andel i den har været betydelig, ja paafaldende. Thi deri stemmer alle doktorer og kirkefædre overens, at de falske religioner er opfundet af ham; de hemmelige videnskaber hans opfindelse (end de ikke hemmelige da?), og at kjætterierne var hans værk; sæden til enhver tvedragt udsaar han, han opmuntrer sammensværgelser, modner oprør, foraarsager dyrtid og krig, sætter onde fyrster paa tronen, indvier modpaverne, dikterer daarlige bøger, og i mellemrummene mellem større ulykker foraarsager han ildebrand, sammenstyrtninger, skibbrud, mord, røverier, skandaler og ødelæggelser. Man maa vel lægge mærke til, at han kj ender alle i jordens indvolde skjulte skatte og har dem i sin magt, og det blir udtrykkelig sagt, at Antikrist, hans søn og stedfortræder, til sin tid vil komme til at