Side:Djævelens Naturhistorie.djvu/240

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
240
Djævelens nederlag.

Endelig vinder hun martyrdødens krone. En anden Juliana, priorinde i Monte Cornelio, traadte djævelen under fødder, naar han blev hende for ubehagelig, og lagde ham under presse som man gjør med druerne i fadet.

Mere poetisk, om end ikke mere vidunderlig er historien om en hellig Gertrud, — hvilken af de mange med dette navn ved jeg ikke.

Her blir djævelen hverken lænket eller traadt under fod; men hvad han gjør, det beviser, hvor stor magt den hellige kvinde havde over ham. En kavaler var dødelig forelsket i den skjønne jomfru, men hun, der var følesløs for enhver jordisk elskov og kun tragtede efter sin himmelske brudgom, havde lukket sig inde i et kloster og levede i bøn og andagt. Da han intet andet kan gjøre, skjænker den brave ridder al sin eiendom til den orden, som Gertrud var traadt ind i, og blir i løbet af tre aar en fattig mand. Fuld af smerte, ikke herover, men over at han intet mere har at skjænke bort til sin søde venindes ære, driver han land og strand omkring og støder en nat sammen med djævelen, der lover at gjøre ham rigere end nogensinde, bare han vil forpligte sig til efter syv aars forløb at skjænke ham sin sjæl. Den forelskede tar imod tilbudet, skriver gjældsbeviset med sit eget blod, og efter at være blevet rigere, end han var tidligere, strør han pengene omkring sig til sin dames ære. Imidlertid svinder aarene, og det bestemte tidspunkt nærmer sig. Kavaleren tar afsked med pigen og giver hende at forstaa, hvilken skjæbne der venter ham. Saa drikker han et bæger vin, som hun rækker ham, stiger tilhest og begiver sig som