Side:Djævelens Naturhistorie.djvu/164

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Sletikke saa samvittighedsfulde viste, som vi af flere eksempler har seet, de sig derimod, der havde gjort fordring paa hans bistand, saa man faar medgive, at han ikke var saa ganske udenfor sin ret, naar han mod ordbryderne benyttede list og forsigtighedsregler. Men det være hermed, som det vil — de fleste slap ud af hans klør gjennem i rette tid at skifte sind. Nogle fik han alligevel beholde, og de maatte pent betale baade for de andre og sig selv. En munk, hvis historie berettes af St. Pier Damiano, havde betinget sig, at djævelen skulde varsle ham hans død tre dage iforveien; paa denne maade tænkte munken, at han endnu i rette tid skulde kunne sørge for sin sjæls frelse. Djævelen iagttager overenskomsten, men ikke før har munken prøvet paa at skrifte, før han falder hen i bedøvelse, der for hvert forsøg gjentager sig, og dør uden skriftemaal. Hans grav blev flere nætter irad bevogtet af sorte hunde.

————————

I Goethes udødelige drama bliver Faust frelst; saaledes sker ikke i folkefortællingen, som for første gang udkom paa prent aaret 1587, og med vort behov falder ogsaa denne sidste fremstilling bedre sammen. Faust blir af tørst efter kundskab og af fornøielsessyge forledet til overenskomsten. Han opsætter med eget blod det dokument, der indeholder alle gjensidige forpligtelser og betingelser ved overenskomsten: „Jeg, Johann Faust, doktor, erklærer i dette med mit eget blod skrevne brev følgende: Jeg undersøgte elementerne og fandt, at de mig naadigen af him-