er ham befalet og blir til rette tid af nogle dæmoner ført frem for helvedes fyrste, der sidder paa en høi trone omgivet af sine hærskarer. Han læser magierens brev og spør derpaa tjeneren: „Tror du paa mig?“ „Ja, jeg tror“. Men djævelen svarer: „I kristne er store bedragere og eders troskab er meget upaalidelig. Har I brug for mig, kommer I og søger mig op, og naar I saa har naaet eders maal, vender I atter tilbage til eders Kristus, der — god og barmhjertig, som han er — atter optager eder mellem sine. Derfor, om du ønsker min beskyttelse, maa du skriftligen give afkald paa ham og paa din daab, forpligte dig til paa dommens dag at staa ved min side og med mig at underkaste dig de evige helvedesstraffe“. Tjeneren lover det og nedskriver egenhændigt altsammen. Da udsender djævelen nogle af sine tjenere, der opvækker en tøilesløs kjærlighed i jomfruens hjerte og indgiver hende afsky for det fromme liv, hun vilde vie sig til. Hun kaster sig for sin faders fødder og tigger og græder saalænge, til denne, modstræbende og fuld af smerte, omsider indvilger i, at bryllupet feires. Og bryllupet staar. Efter nogen tids forløb bemærker man, at ægtemanden aldrig besøger en kirke og aldrig nyder sakramentet og meddeler dette til hans hustru. Denne forfærdes, udspørger sin mand, erfarer den skrækkelige hemmelighed og iler rædselsslagen til erkebiskop Basilius for at anraabe ham om raad og bistand. Den fromme mand spilder ikke tiden og anstrænger sig for at skaffe hjælp. Han udspørger paa sin side den unge mand, spør ham, om han føler anger, om han tror paa Gud og hans uendelige barmhjertighed, og da
