Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/427

379

1396. Vigtige Beslutninger paa Mødet Nykøping.

af den store Dronnings Foretagender, der give os en saa klar Forestilling om den overordentlige Indflydelse, hun maa have vidst at udøve paa alle dem, med hvilke hun kom i Berørelse, som netop denne Stein. Thi vel havde Stormendene ved hendes Antagelse til Regentinde givet sit Tilsagn om, at en saadan Stein skulde finde Sted, men et andet var dog at tage dem paa Ordet og gjøre dette Tilsagn til Virkelighed. Saa meget ønskeligere vilde det derfor have været, om vi af samtidige Optegnelser havde kunnet erfare, paa hvad Maade hun gik frem for at faa denne Sag bragt saa vel paa mit. Vi kjende nu kun Resultatet. J September 1396 samledes Dronningen og Kongen med Erkebiskopen, alle Biskoperne, flere verdslige Raadsherrer, og mange andre Riddere og Svene samt nogle Prælater paa et stort Rigsmøde i Nykøping, og her blev der den 20de September vedtaget en Rekke af Bestemmelser, hvoraf .de fleste sigtede til atter at inddrage det Gods under Kronen, som var den frakommen, lige siden Kong Albrecht allerførst kom til Sverige, eller overhoved at bringe den Ejendomstilstand med Hensyn til Jordegodset tilbage, som da fandt Sted. Spørsmaalet om, hvilke Ejendomme der paa ethvert Sted kom ind under denne Stein„ skulde afgjøres paa Refstething, for hvis Afholdelse endog Tiden bestemtes, saa at det Hele kunde verre afgjort inden et Aars Forløb, dog med Undtagelse af Finland, for hvilket intet endnu kunde bestemmes, saa lenge Hr. Knut Boessøn ikke havde underkastet sig. Der blev ogsaa udtrykkeligt bestemt med Hensyn til denne, at Sagen mellem ham og Kronen skulde henstaa til førstkommende Pints; indfandt han sig da ikke og kom til Forliig med Dronningen og Kongen, maatte han finde sig i, at de Ejendomme, han sad inde med, tildømtes Kronen eller de Bønder, der før Kong Albrechts Tid havde ejet dem. Der bestemtes fremdeles, at ethvert Slot, der var bygget, efterat Kong Albrecht kom til Landet, skulde nedbrydes, hvis Kongen eller Dronningen ej vilde have det staaende; at de Rigsens Mend af Sverige, Norge og Danmark, som i denne Fejde havde mistet sit Gods, skulde hver komme til sit igjen med Rette; at Dronningen skulde beholde i sin Levetid med al kongelig Ret først hendes egen Morgengave, alt Østergøtland, samt desforuden Rumblaborg og Jønkøping med tilhørende Lehn, Vestergøtland med Kind og Mark, Dal, Vermeland og Mo-Hered, samt alt hvad der tilhørte Kongedømmet i Skara Biskopsdømme og Østergøtland, Vesteraas By med Nordbohered og Dalarne, Kobberberge og Jærnberge; at ligeledes Hr. Abraham Broderssøn skulde beholde Verend og Finnveden, Hr. Nisse Svarteskaaning Mark, og et Par andre Herrer nogle mindre Hereder og Pantelehn paa saa lang Tid, som Dronningens Brev derpaa angav. Dette ere Hovedomridsene af de Bestemmelser, der vedkom den egentlige Refst.