Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/382

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
334
Erik af Pomern og Dronning Margrete.

Vadstena, hvor vi inden November Maaneds Udgang finde flere Biskoper og en stor Mengde af Rigets fornemste Mend forsamlede hos hende. De overvar, heder det, Højtidelighederne, da den ovenfor omtalte norske Huusfrue Brynhild Josephsdatter og Gyrid Gudleifsdatter, ligeledes fra Norge, bleve optagne i Klostret den 28de November, saavelsom tvende Brødre[1], men man kan være temmelig overbeviist om, at der var andre og vigtigere Anliggender end disse Højtideligheder, der havde kaldt dem sammen, om der end ikke erfares anden umiddelbar Følge af Dronningens Ophold i Vadstena, end at hun to Dage efter hiin Højtidelighed udstedte et Varnadarbrev for Klostret[2]. Men der kan vel neppe tvivles om, at hun allerede nu forberedede et vigtigt og for hende yderst fordeelagtigt Skridt, der kom til Udførelse paa en ny Sammenkomst, som hun den paafølgende Sommer havde med Executorerne paa Slottet Stekeborg[3]; her enedes nemlig disse om at overdrage Bestyrelsen af Bo Jonssøns Gods og de Panter, Dronningen havde stillet hans Børn istedetfor de opladte Slotte, til Hr. Steen Boessøn alene, som Børnenes nærmeste Frænde paa fedrene Side, medens de øvrige Executorer herefter skulde være ganske frie for alt Ansvar, (20de Juli 1390). Herved fik nemlig Margrete med ham alene at gjøre, istedetfor en heel Deel myndige Herrer.

I hele denne Tid synes Dronningen at have opholdt sig i Sverige for at befeste sig paa Tronen og treffe Foranstaltninger til sine Rigers Forsvar, naar Fjendtlighederne atter brød ud[4]. I ret første Aar efter Slaget ved Falkøping var endnu alt roligt, hvad enten nu Mecklenburgernes Stridskræfter for det første var udtømte, eller hvad der vel er det sandsynligste – at der har været indgaaet en Stilstand, indtil man havde dagthinget om de Fangnes Befrielse. Det er højst rimeligt, at de mecklenburgske Herrer en Tidlang haabede at kunne bevirke Albrechts Frigivelse, og at de saa lenge indstillede alle Fjendtligheder, dog hindredes de ogsaa ved en Fejde med Brandenburg[5].

  1. Scr. r. Sv. I. S. 103.
  2. Brev af 30te Novbr. i det sv. Rigsarchiv.
  3. Brev af 20de Juni, i det sv. Rigsarchiv. Alle Executorerne vare tilstede, undtagen Marsken. Som Cautionister for Hr. Steen Boeosøn beseglede hans Maager Hr. Thorkil Haraldssøn og Algøt Magnussøn; som Vidner Dronningen, Hr. Stephan Ulfssøn, Magnus Benedictssøn, Thord Bonde og Knut Boessøn.
  4. Den 22de Juli var Dronningen i Nykøping (Brev i sv. Rigsarchiv); den 23de August sandsynligviis i Kalmar, da hun indgik et Opgjør med Brødrene v. Vitzen (Suhm, XIV. 260); den 31te Octbr. var hun i Linkøping (Suhm, XIV. 561); den 17de Novbr. paa Elvsborg (Dipl. N. I. 528).
  5. Mecklenburgerne (eller, som Detmar udtrykker sig, den svenske Konges Mend