Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/314

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
266
Olaf Haakonssøn.

med fuldkommen Vished kan vide, om han fulgte umiddelbart efter ham, eller om der var nogen imellem.

Aaret før Nikolas Ruser, eller 1385, var ogsaa Biskop Jon af Oslo afgaaet ved Døden. Det er allerede ovenfor nævnt[1], at han tidligere havde været Prest til Gerpen og sandsynligviis ogsaa hørte hjemme paa den Kant, siden han i sit Testamente fortrinsviis synes at have betænkt Gerpens Kirke, saavelsom det nærliggende Gimsø Kloster og det saakaldte Michels-Berg, en Hule i Klippesiden paa den østlige Bred af Nornsjø (nu Norsjø), der betragtedes som et helligt Sted og havde et Alter, hvorpaa der af og til holdtes Messe, og hvor der offredes Gaver[2]. Til Gerpen skjenkede Jon alle Kvernerne ved nedre Forsheim hvor det nuværende Fosseims Jernverk er beliggende, og hvilke saaledes maae have været hans Ejendom. Det er ligeledes omtalt, at Jon maaskee ganske kort Tid før sin Død, da han allerede maa have følt sig meget svag, overdrog Biskopsforretningerne til en Coadjutor og Official, der ikke nævnes ved Navn, men som dog umuligt kan have været nogen anden end hans Eftermand Eystein Aslakssøn[3]. Denne Coadjutor og Official har saaledes udstedt Breve baade af 23de August og 19de September 1385. Men ved den sidstnævnte Tid maa dog vel Jon være død, thi af hans Liigsteen, der for ikke lang Tid siden endnu var nogenledes i Behold, sees det, at han døde eller blev begraven i September 1385[4]. Forholder det sig saaledes – hvad man neppe kan betvivle – at Eystein var hiin Coadjutor, da maa man ogsaa antage, at han af Capitlet er formeligt bleven valgt til Jons Efterfølger, ja man kunde af Titlen Coadjutor endog fristes til at antage, at Jon før sin Død havde ladet ham meddele biskopelig Indvielse. Men under alle Omstændigheder maa han efter den paa de Tider herskende Misbrug, der nu var bleven en næsten ufravigelig Regel, have været nede ved Curien og der snarere faaet sin Udnevnelse ved Provision, end Bekræftelse paa sit Valg. Som Biskop har han hidtil ikke været fundet nævnt førend i et af ham selv i Oslo den 22de September 1386 udstedt Brev, der vedkom det samme Salg af et Herberge i Chorsbrødregaarden, som han selv i Egenskab af

  1. S. ovf. S. 10, Not. I.
  2. Om Michelsberget, see Langes Meddelelse i Annaler for Oldkyndighed og Historie 1850, S. 288. Jvfr. Eysteins Register, fol. 29. b.
  3. S. ovenf. S. 143.
  4. Stenen, der tidligere maa have ligget i Domkirken, men siden er bleven brugt til Trappetrin, og endnu for et Snees Aar siden var at see udenfor et Huus i Oslo, er afbildet i Sjøborgs Fornlemn. I. Tab. 36., men kun enkelte Stykker af den Deel, der indeholder Aarstal og Maaned, kunne læses. Dog sees her tydeligt nok Aarstallet 1385 og Maanedsnavnet September.