Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/235

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
187
1381 fgg. Anseede Mend og Ætter.

Christopher), men den bestyrkes ikke af hvad der her ovenfor er oplyst[1]. Heller ikke forekommer den nysnævnte Hr. Christopher i norske Brevskaber, saa at man maa antage, at han har haft sit meste Tilhold i Sverige, hvor han maaskee arvede Gods efter Farbroderen, hvis Navn han bar.

Ligesom de sidstnævnte Familier paa Østlandet, saaledes dannede nu ogsaa flere af de tidligere omtalte Ætter paa Vors og i Sogn[2] m. m. en egen nøje forbunden Familjekreds, hvis indbyrdes Frendskabsforhold ikke altid udtrykkeligt lade sig eftervise, men som ikke desto mindre er utvivlsomt. Det er forhen nævnt, at Botulf Eindridessøn paa Finnen, Ejer af det store Finne-Gods, fik til sin anden Hustru Aasa Haavardsdatter af Rogn, hvorved han ogsaa fik en Deel af det rige Rogne-Gods. Aasas Fader Haavard var en Broder af Odd Hallessøn paa Rogn, der formodentlig var gift med Brynhild Sigurdsdatter, sedvanligviis kaldet Hustru Brynhild, som dog overlevede baade ham og de Børn, hun havde med ham, saa at hun derved blev Arving til det meste af hans Ejendomme[3]. Brynhild egtede siden en Valthjov Baardssøn, der i 1370 indgik et Forliig med Botulf om de Fordringer, denne kunde have paa Hustru Brynhilds Arv; Valthjov beholdt Godset imod at udrede til Botulf 20 Laupers Verdi[4]. Botulf udvidede siden fremdeles sine Besiddelser; i 1383 kjøbte han Halvdelen af Gaarden Gylten i Bergen og fik strax efter kongelig Bekræftelse paa Kjøbet[5]. I 1384 optraadte han som Odelsmand til indre Hvamm i

    de til Kirker, afhendedes af hans Farbroder Otte, hvilket viser, at denne maae have overlevet og arvet ham. Forresten sees af det ovenomtalte Brev i det svenske Rigsarchiv, at Christopher den eldre efterlod en Søn ved Navn Henrik. Men om ham hører man intet i Norge.

  1. See N. Samll. III. S. 572, jvfr. 475.
  2. See foregaaende Bind S. 411, 412, 912–914.
  3. Dette synes umiskjendeligt at fremgaa af Brev af 20de September 1370 (Dipl. N. II. 411), hvor det heder, at Brynhild, Valthjov Baardssøns Hustru, ansaa sig arveberettiget til det Gods, som Odd Hallessøn havde kjøbt, og som hun nu arvede efter sine Børn. At denne Brynhild er Hustru Brynhild Sigurdsdatter, fremgaar deraf, at denne i 1353 gav Baard Valthjovssøn (aabenbart hendes Stifsøn) Brudegave, da han egtede Odds Broderdatter Gyrid Guthormsdatter (Suhm XIII. S. 289). Det har været antaget (N. Samll. III. 624), at Brynhild havde været gift med Odds Broder Svein, men da dennes Datter Margrete endnu levede i 1384 (Dipl. N. II. 484), kunde Brynhild, hvis hun var Emne Enke, ikke allerede i 1370 have arvet Børnene. Brynhild var en Datter af Sigurd, Søn af en Hallvard Snjalle, der omtales 1304.
  4. Dipl. N. II. 411.
  5. Gaarden Gyltan i St. Peters Kirkesogn tilhørte i 1308 en Arne Lang (Dipl. N.