Denne siden er korrekturlest
123
1380–1381. Bestemmelser om Rigsstyrelsen.
Drottseten, men sjeldnere Cantsleren nævnes[1]. Heraf maa man altsaa slutte, at der mellem Dronningen og Raadet umiddelbart for Kroningen er truffet en Overeenskomst, der omtrent har indeholdt disse Hoved-Artikler:
1. Dronningen fører det egentlige Formynderskab for sin Søn, og udfører alle Regjeringshandlinger i hans Navn, naar hun er i Landet.
2. Naar hun er udenfor Landet, føres Regjeringen af Drottseten og Cantsleren i Kongens Navn, saaledes at hiin har alt det egentligt
- ↑ Da det er af Vigtighed at kunne danne sig en klar og nøjagtig Forestilling herom, hidsette vi i chronologisk Orden en Fortegnelse paa alle hidtil bekjendte daterede Breve, udstedte i Kong Olafs Navn indtil Udgangen af 1385, med en kort Antydning af deres Indhold og Besegling. Fra 1381: Nidaroos den 29de Juli, Kroningsdagen, Beskyttelsesbrev for Jemteland; da dette Brev er udstedt paa et Raadsmøde, er det indseglet baade af Drottseten og Hr. Sigurd Hafthorssøn, men ej af Cantsleren, formodentlig fordi man endnu intet Stor-Segl havde faaet. (N. gl. L. III. 213). Nidaroos den 7de August, Bekreftelse paa Skomagernes Friheder, under Kongens og Drottsetens Segl (s.steds S. 214); her var ligeledes neppe noget Storsegl ferdigt. Oslo d. 9de October, Overdragelse af en Kronen tilkommende Pengefordring, under Kongens og Drottsetens Segl, (Dipl. N. II. 469). Fra 1382: Oslo den 6te Febr., Bekreftelse paa Mariekirkens Rettigheder, under Kongens og Drottsetens Segl; Cantsleren beseglede med. (Dipl. N. V. 325). Tunsberg d. 20de April, Tilladelse til Indbyggerne i to Skibreder at bygge et nyt Landevernsskib; under Kongens og Drottsetens Segl. (s.steds I. 470). Bergen d. 16de Juni, Stadfestelse af Audunargaardens Friheder, under Kongen og Drottsetens Segl (Dipl. N. II. 476); dette var kun en ligefrem Følge af, at Mariekirkens Privilegier bekræftedes, derfor udfordredes her ej Cantslerens Besegling. Bergen d. 23de Juni, Stevningsbrev til nogle Folk fra Ryfylke, sandsynligviis af Hirdmandsklassen, inds. af Drottseten og Cantsleren. Bergen den 26de Juni, Stadfestelse paa Munkeliv Klosters Privilegier, under Kongens og Drottsetens Segl, Cantsleren beseglede med (Munkelivb. S. 19). Oslo den 13de August, to Landsvistbreve beseglede i „Kongens Nærværelse“; hverken Drottsete eller Cantsler nævnes, (Dipl. N. I. 474, 476). Bergen den 27de October. Retterbod om Islandsfarernes Told, vedtagen paa Raadsmøde og medbeseglet af Raadsherrerne, (Norges gl. Love III. 215. Fra 1383: Tunsberg den 26de August, Retterbod om Told m. m. vedtagen og beseglet paa Raadsmøde af Raadsherrerne (N. gl. L. III. 216). Bergen den 23de Octbr., Bekreftelse af et Kjøb, beseglet af Kongen og Drottseten (Dipl N. I. 483). Fra 1384: Bergen den 23de Juni, Retterbod vedtagen paa et Raadsmøde og beseglet af Raadsherrerne (sammesteds S. 218). Bergen d. 19de August, Retterbot, ligesaa (sammesteds S. 222). Tunsberg d. 22de, Stadfestelsesbrev paa en Dom, beseglet af Cantsleren, uden at Drottseten nævnes (Dipl. N. I. 491): Drottseten kunde desuden da ej engang være tilstede i Tunsberg, da han den 19de var med Raadet i Bergen. Akershuus den 6te December, Befaling til Mariekirkens Debitorer at betale hvad de skyldte; indseglet i „Kongens Nærværelse“, uden at Drottsete eller Cantsler omtales. Da er det og vist, at Margrete selv var tilstede, siden hun 14de Januar var i Oslo, (Dipl. N. II. 488), altsaa tilbragte Julen der.
