Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/165

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
117
1380. Kong Haakons Dødstid.

den 11te og 24de Juni, hvor vi tabe ham af Sigte, indtil hans Død, derom vides, som sagt ikke det ringeste. Men for det Tilfelde, at han selv deeltog idet Indfald, som i dette Aar efter Stilstandens Opsigelse blev gjort i det sydvestlige Sverige, og efter al Sandsynlighed sidst i Juni eller først i Juli 1380[1], da har han altsaa paa den Tid været ved Skara, og maaskee endog heelt øster ved Vesteraas, og er i Slutningen af Juli eller de første Dage af August vendt tilbage til Norge, hvor han strax bar begivet sig til Oslo. Denne Antagelse har meget for net. Af hans Opbudsbrev til Sogningerne sees det, at han selv agtede at sette sig i Spidsen for sine Krigsfolk „syd ved Landsenden“, og der findes ingen Antydning til, at han da eller senere hen i Juni Maaned var syg eller svagelig. Tvertimod antyder de to orknøiske Gislers Forsikkringsbrev af 11te Juni, at Kongen ventede at opleve samme Aars Mortensmesse (11te November). Altsaa maa et pludseligt Sygdomstilfelde have rammet ham, hvad enten det var efter hans Hjemkomst til Oslo eller under selve Krigstoget, som maaskee derved kan være blevet afkortet før Tiden.

Dette er alt, hvad vi vide om Kong Haakons Død. At han, især siden han døde i Oslo, blev begraven ved Mariekirken der i Byen, kan vel ansees som vist, uagtet intet udtrykkeligt haves derom, og hans Testament, som han dog sikkert maa have efterladt, forlængst er tabt. At han ej blev begraven ved St. Hallvards Kirke, maa man slutte deraf, at der i Fortegnelsen over dennes Jordegods ikke nævnes et Ord om, at Kong Haakon har givet noget dertil „for Lejested“. Heller ikke vide vi, om hans Hustru, Dronning Margrete, var tilstede ved hans Dødsleje. Man kan neppe antage det, thi det er vist, at hun den 18de Mars var i Roeskilde[2], og der var saa meget at tage vare paa i Danmark, at hendes Nærværelse der nok kunde være nødvendig. Derimod erfare vi, at hun kort efter hans Død var i Norge, og formodentlig er hun da

    at der havde staaet „Tirsdag før Korsmesse“, og at H. havde forklaret dette som Tirsdag ser 3die Mai eller Korsmesse om Vaaren, medens der meentes Tirsdag for 14de September eller Korsmesse om Hoften. Eller maaskee der har staaet „feria secunda“ (d. e. Mandag) for Korsmesse (nemlig om Høsten), og at H. som saa mange andre urigtigt har forklaret dette med„to Dage før Korsmesse“ (om Vaaren). Mandagen før Høst-Korsmesse er 10de, Tirsdagen er 11te Septbr. Denne Antagelse har visselig meget for sig, hvis man ikke ellers skulde tro, at Huitfeld har forvexlet Haakon den 5te, der døde 8de Stat, med Haakon den 6te, og maaskee overseet et „octava“ foran „Philippi et Jacobi“. Men dette er ikke saa sandsynligt som den anden Gjetning.

  1. Før 7de August maa, som vi have seet, Jønkøping være afbrendt, og dette skete samtidigt med dette Tog.
  2. Suhm, XIV. S. 81.