Landet. I Aarene 1373 til 1376 vare Vintrene saa haarde og langvarige, at man snarest kunde sige, at de alle tre dannede en eneste sammenhengende Vinter. Allerede det første Aar var der næsten ingen Gresvext nordenlands, og Hav-Isene laa til heelt ud i Slutningen af August Maaned. I det andet Aar døde Fattigfolk i hundredeviis, og Nøden var saa stor, især paa Nordlandet, at Biskop Jon foreskrev og fik vedtaget baade af Læge og Lærde, at man, for at nyde den hellige Jomfru Marias Forbøn hos Gud om Frelse for al den Frost og Snee, som nu rugede over det hele Biskopsdømme, skulde herefter højtideligholde hendes Undfangelsesdag, den 8de December, som en større Festdag, og at enhver, som ejede ti Hundreder og derover, skulde give den Fattige, der kom til hans Huus i Løbet af de tre Dage, efter at denne Foranstaltning var vedtaget i Sognet, et fuldt Maaltid, medens de mindre Bemidlede skulde læse Mariemessen fem Gange. Dette Bud udgik Kyndelmissedag 1375. Men Frosten og Sneen vedblev, om end maaskee ikke fuldt saa strengt som før; der blev saa lidet Hø indbjerget, at i den følgende Vinter var Kvæget paa Nordlandet næsten udsultet ved Fastelavnstider. Da besluttede de fornemste lærde og læge Mend paa Nordlandet med Biskop Jons Samtykke, at man skulde paakalde den hellige Biskop Gudmunds Forbøn, og at man skulde give en Alen af hvert Hundrede (altsaa eller Procent af sin Ejendom) for at skaffe de nødvendige Penge til at sende et Par Mend til Paven og hos ham udvirke Gudmunds formelige Canonisation[1]. Der kom ogsaa mange Penge ind, og man havde virkelig den Trøst, at Vejrliget bedredes, og at Kvæget ikke bortdøde i dette Aar. Med den indsamlede Pengesum afsendtes to Prester Sigurd Loftssøn og Thorstein Brynjulfssøn, men der fortelles intet om Udfaldet af deres Reise; der siges kun, at Sigurd Loftssøn døde det følgende Aar. Muligt, at han og Thorstein ikke engang naaede frem til Curien, thi det var netop om Høsten 1376, paa den Tid, da hine to Prester maa antages at være komne afsted, at Pave Gregorius den 11te forlod Avignon og begav sig til Rom. Herom kunde man ej være underretet i Norden, og det er saaledes let tænkeligt,
- ↑ Paabudet om Høitideligheden af Jfr. Marias Undfangelsesdag 8de December (det vil sige simpelthen Nimaanedersdagen før 8de September, hendes antagne Fødselsdag) erfares af det Brev, som Biskop Jon havde udstedt, og som er meddelt hos Finn Jonssøn, II. S. 211, 212; Beslutningen, at udvirke Biskop Gudmunds Canonisation, nævnes i Annalerne, ung. S. 326, 328. Imidlertid er der ogsaa her Uvished med Hensyn til Aarstallene, saaat det ej kan ansees aldeles afgjort, om ikke de tre Uaar var 1372–1375, og at den sidst omtalte Beslutning var samtidig med Paabudet om Højtideligholdelsen af Maria Undfangelsesdag.
