Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/128

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
80
Haakon Magnussøn.

for at raadslaa med ham om Grendsens Forsvar og om andre vigtige Anliggender i hine Egne og har da baade bedet om Naade for Sernaboerne og medbragt Regulativet til Bekræftelse, for at hindre de svenske Geistliges Anmasselser. Kongens Ophold i Bergen, der formodentlig strakte sig lige fra Høsten 1377 til Sommeren 1378, synes for en stor Deel at have haft til Hensigt at anordne Søforsvaret og treffe Forholdsregler i Forbindelse med de tydske Kjøbmend til at standse Kaperierne. Thi paa en Hansedag, som holdtes i Stralsund den 30te Mai 1378, indløb der et venskabeligt Brev fra ham, hvorfor de forsamlede Raadmend i sin Svarskrivelse takkede, idet de bad ham med sine Mend „at frede Søfarten“, og anmodede ham om at sende nyt Skyts (formodentlig dog kun Kastemaskiner) saavelsom Mandskab til Skibene[1]. Herraf seer man, at han enten selv har haft Skibe ude, eller hjulpet til at udruste og bemande Hanseaternes Krydsere.

I Juli 1378 var Haakon kommen tilbage til Tunsberg[2]; men ud paa Høsten finde vi ham nede i Ranrike, sammen med Marsken Hr. Erik Ketilssøn[3], oppebærende Penge og formodentlig i fuld Virksomhed med Krigen mod Sverige. Samtidigt opholdt Kong Albrecht sig i Vesteraas og søgte at sikkre sig sine svenske Høvdingers vaklende Hengivenhed ved at give dem en ny Forsikkring om, at de skulde nyde sine gamle Friheder, at han aldrig vilde betynge Frelsemendene med Skattepaaleg, og at det skulde være de svenske Mend, der ej torde opholde sig i.Riget, tilladt at komme tilbage inden en vis Dag. At der denne Høst og den paafølgende Vinter øvedes Fjendtligheder, og det endog ikke saa ganske uheldigt fra Albrechts Side, sees deraf, at en vis Olaf Magnussøn, der maa have staaet i Kongens Tjeneste, den 15de October i Køping overdrog Hr. Karl Ulfssøn af Tofta, hvis Fange han var, noget Jordegods for at løskjøbe sig, og at Kong Albrecht selv den 19de Januar 1379 overlod sin Marsk Steen Benedictssøn nogle Ejendomme i Vestergøtland, som han havde

  1. Suhm, XIV. 55.
  2. Man har et Landsvistbrev af Haakon, dateret Tunsberg den 29de Juli 1378 Dipl. N. I. 451.
  3. Den 8de November var Kong Haakon ved Tuneims (nu Tanums) Kirke i Ranrike, og modtog der Penge af „sin Tjener“ Ivar Ludvigssøn (D. N. VI.), samme Dag var Hr. Erik Ketilssøn paa Knee i Tuneim og overdrog Jordegods til Kongen, hvilket Jordegods denne 6 Dage efter, ved Nesine Kirke der i Nærheden, henlagde til en af fine Gaarde. Dipl. N. I. 452, 453. Samme Dag, nemlig den 14de November, udgav Kong Albrecht fra Vesteraas hiin Forsikkring (Hadorph, Riimkr. II. S. 37, 38). Som Medbesegler nævnes hans Fader Hertug Albrecht og Broder Hertug Magnus; men om de have været magte„ ex vel et stort Spørsmaal; de kunde senere have ladet Brevet besegle.