Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/943

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
925
1355–1371. Begivenheder paa Island.

Bekostning. Tilstanden paa Island beskrives i denne Tid som heel sørgelig. Visitatorerne, heder det, „fore rundt Landet paa Kirkens Vegne, og de fire Hirdstjorer paa Lægmændenes, krævende og tagende Penge fra Lærde og Læge, saa meget de kunde faa; dette maatte Landsfolket taale, og betyngedes svarligt med saadan Afdrætt“. Visitatorerne indsatte igjen den afsatte Abbed Arngrim i hans Embede, uden at agte paa hans daarlige Lov og hans Kloster-Løfte. Spendingen mellem dem og Biskop Gyrd gik omsider saa vidt, at Broder Eystein digtede Nid om Biskopen, som denne tog sig meget nær; Eystein stevnede derhos Biskopen ind for Erkebiskopen, medens denne satte ham i Bann. De beredede sig nu begge til at drage over til Norge, men bleve dog inden Afreisen ganske forligte (1358); Eystein siges der, faldt til Fode og digtede af Angergivenhed endog det yndige Kvad Lilja for ligesom at udsone den Brøde, han før havde begaaet ved at digte en Nidvise om Biskopen. Det er af religiøst Indhold, handler om Syndefaldet, Christi Sendelse, Død og Opstandelse, derpaa om Forfatterens egen Skyld og Brøde, og slutter med at paakalde Christi Naade og Jomfru Marias Bistand, hvorved han især priser hendes Herlighed og Velde. Digtet ansees med Rette for en af Norrønaliteraturens ypperste Frembringelser og vilde vel paa den Tid neppe kunne være skrevet af nogen Nordmand, saaledes havde nu Sandsen for den gamle nationale Digtekunst tabt sig i Norge, og Sproget selv tildeels forandret sig[1]. Som Tegn paa Venskabets Gjenoprettelse beskikkede Gyrd Broder Eystein til sin Official paa Vesterlandet, medens han selv allerede det følgende Aar (1359) sejlede afsted paa et lidet Handelsskib. Dette kom imidlertid ikke længer end noget udenfor Vestmannaøerne, da det sank med alt Godset. De, der vare ombord, frelste sig med Nød og Neppe paa en liden Baad, og heldigviis drev ogsaa en Kiste i Land til Eyrebakke, indeholdende Biskopens Embedsdragt og hans Kirkes brendte Sølv. Aaret efter (1360) drog Gyrd atter afsted paa et Skib, kaldet Olafssuden, der tilhørte en Orm lange, og som Aaret forud var ankommet til Hvalfjorden paa Island, ladet med meget og kosteligt Gods; det var et af de største Skibe, som nogensinde var komne til Øen. Med Biskopen indskibede sig Helge Thordssøn, Abbeden til Jonskirken i Bergen og saaledes Biskop Gyrds Eftermand i Abbed-Embedet og fordums Klosterfælle – han var formodentlig afsendt i Anledning af Sagen med Broder Eystein[2] – fremdeles fem Prester, Skibets Ejer Orm lange, og mange andre anseede Mænd, i Alt 90. Men til Skibet hørte man ikke mere,

  1. Digtet er aftrykt i Finn Jonssøns isl. Kirkehistorie II. S. 398–446.
  2. Naar Abbed Helge var kommen til Island, angives ikke. Formodentlig var det Aaret forud.