Stockholm, og forskandsede sig paa Norrmalm[1]. Enkelte Sammenstød og Fegtninger mellem hans Hær og Forsvarerne af Staden have formodentlig fundet Sted, idetmindste blev der gjort Fanger[2]. Kong Albrecht var imidlertid kommen tilbage eller kom idetmindste strax efter, maaskee ledsaget af nogle mecklenburgske Krigsfolk, men ikke af sin Fader, der fremdeles var optagen af sine egne Anliggender i Tydskland. Hans Stilling var heel betænkelig, thi Folket hadede ham, og havde Rigsraadet fulgt den ovenfor omtalte Opfordring, som var udgaaet fra Op-Svearne, vilde det have været forbi med hans Kongedømme. Men det var paa den anden Side at forudsee, at om Magnus atter kom til Roret ved Insurgenternes Hjelp, da vilde de mægtige Herrer blive nødte til at give Slip paa mange af de Fordele, som de saa utilbørligt havde tilvendt sig paa deres øvrige Medborgeres Bekostning. Vel vidende dette, og rimeligviis følgende de Raad, som hans Fader allerede ved hans Afreise fra Tydskland havde medgivet ham, viiste Kong Albrecht sig villig til at overlade saagodtsom hele sin kongelige Myndighed i Raadets Hænder, naar han kun fik beholde Kongenavnet; og forinden endnu noget Forliig mellem Kongerne var kommet istand, afgav han den 9de August en Forskrivning, hvorved han, erkjendende, at han ikke havde holdt saa streng Ret over sine Mænd, som han burde, overlod til Rigsraadet saavel alle de Slotte og Landskaber, han nu selv indehavde, som dem, han herefter maatte faa indløst fra sin Fader eller paa andre Maader kunde erhverve. Med andre Ord, han overdrog næsten al Magt til Raadet, der skulde bestaa af Erkebiskopen, de sex Biskoper, og tolv verdslige Herrer, og som i Tilfelde af enkelte Medlemmers Frafald kunde supplere sig selv. Blandt de tolv Herrer, hvis Navne udtrykkeligt anførtes i Forskrivningen, var ogsaa fire af dem, som Aaret forud havde været Kong Haakons Sendebud, nemlig Hr. Erik Ketilssøn, Hr. Jon Hjerne, Ulf Jonssøn og Laurents Bjørnssøn[3]. Om man havde optaget disse Herrer til Medlemmer af Raadet uden at spørge dem ad, for derved at vinde
- ↑ Der findes et Brev af Kong Haakon, dateret Lejren udenfor Stockholm 2den August. Lagerbring III. 537.
- ↑ Dette sees af det nysnævnte Brev vedkommende Ridderen Seet Offradssøn, sammenholdt med et andet, som Kong Albrecht udstedte tre Dage senere. Den 24de August pantsatte Leek Offradssøn sit fedrene og mødrene Gods i Vestergøtland til Hr. Erik Ketilssøn; den 27de erkjendte Kong Albrecht at skylde ham 300 Mkr. brendt for hans Fangenskab og den Skade han paa Kongens Vegne havde lidt, og pantsatte ham derfor noget Gods i Vestmanland. Altsaa var Seet Offradssøn tagen til Fange af Hr. Erik Ketilssøn, og løskjøbte sig ved at afstaa sit Arvegods.
- ↑ Hadorphs Riimkrønike, 2. D. S. 35–37.
