eller de maa kun have ledet til Mundhuggerier og sat endnu mere ondt Blod end før, thi vi ville see, at de zuydersøiske Gesandter paa Mødet den følgende Midfastesøndag virkelig forlængede deres Stæders Deeltagelse i Krigsforbundet endnu paa et halvt Aars Tid, medens de hanseatiske Skibe, maaskee endog de samme, der bragte Gesandterne, under selve Stilstanden begik de største Voldsomheder, understøttede af flere Kjøbmænd, der forenede sig og kom dem til Hjelp, da Hr. Agmund i Nærheden af Karmtsund var i Begreb med at anholde dem og straffe dem efter Fortjeneste. Den nærmere Sammenhæng hermed er desverre ingensteds berettet; det heder kun i den Klage, som Kongen siden førte derover, at flere hanseatiske Kjøbmænd slog sig sammen med hans Fjender ved Karmtsund, mod Drottseten, og forsvarede de samme Fjender, over hvilke han godt vilde have kunnet faa Ret, hvis blot ikke hine Kjøbmænd vare komne dem til Hjelp. Den sandsynligste Maade at forklare dette paa er den, at enten Gesandterne selv, ærgerlige over at Drottseten ikke har villet gaa ind paa deres Fordringer og at saaledes ingen Fred kom istand, ved Bortreisen have tilladt sig Voldsomheder, som Drottseten ansaa sig forpligtet til at forebygge eller straffe, eller og at andre fjendtlige Krigsskibe ere komne til Kysten og i deres Overmod have opført sig utilbørligt. I alle Fald er det klart, at Drottseten er bleven hindret i at udføre sin Pligt af nogle tilkommende tydske Handelsskibe, som kom Kystfartøjerne til Hjelp, og at der saaledes forefaldt en Fegtning, hvori Hr. Agmund kom til kort, men at Fjenderne ikke undlod at betragte hans Indskriden som et Fredsbrud, og hevnede sig ved at øve de forfærdeligste Voldsgjerninger langs hele Kysten lige fra Aaen Sira til Bergen. Saaledes opbrændte de Kongsgaarden paa Agvaldsnes, .saavelsom flere Gaarde ved Karmtsund, der deels tilhørte Kongen, deels Private. Paa Øen Selbjørn[1] satte de Ild paa en Skov, der tilhørte Kongen, og ødelagde alle de Sælehuse, der vare opførte til Bedste for de fattige Reisende langs hele Landet fra Karmtsund til Bergen; et, som Drottseten nys havde ladet opføre ved Karmtsund, rev de ned og tog med sig. De brændte flere Bygder i Soknedal, paa Jederen, og andensteds i Ryfylke; nogle Kjøbmandsskibe løb ind til Eikundasund, borttog de nye Husebygninger paa Gaarden Thengs, og brendte de gamle. De synes især at have været begjerlige efter disse Bygninger. I Sole Kirkesogn[2] tog de saa mange Huse med sig, at hele Byg-
- ↑ Selbjørn (Salbirne), kaldes nu sedvanligviis Selbøen, og Indsejlingen til Bjørne- og Korsfjorden mellem den og Bømlen kaldes Selbøfjorden.
- ↑ Sole nævnes ikke udtrykkeligt, men det staar at det var det samme Herred (contracta), hvortil Bønderne Simon af „Lerlende“ (Letlende? Litleland?) og Jon af Rott hørte.
