trykkeligt som saadan førend i Mai 1358, men heraf følger ikke, at han ej kan have været udnævnt tidligere, især da der fra Tiden mellem 1355 og 1358 ej engang forefindes Breve fra Hedemarken af den Beskaffenhed, at der kunde blive Anledning til at omtale Sysselmanden; da det nu er rimeligst, at alle saadanne nye Udnævnelser fandt Sted nærmest efter Kong Haakons Tronbestigelse, bør man vel ogsaa nærmest henføre Hr. Sigurds Udnævnelse til den Tid. Vi finde ham i Bergen ganske kort Tid efterat Kong Magnus og sandsynligviis ogsaa Kong Haakon havde været der[1], ligesaa en anden af Norges yngre Magnater, Hr. Jon Brynjulfssøn, saa at derved den Formodning opstaar, at de begge og maaskee mange andre havde overværet Hyldingen og deeltaget i de Forhandlinger, som gik forud for denne, ligesom derved den Formodning bestyrkes, at de Forandringer i Syslernes Besettelse, som den nye Konge fandt for godt at gjøre, skete ved samme Lejlighed. Men Hr. Sigurd Hafthorssøn var nu vel ogsaa Norges rigeste og megtigste Mand. Hans Svoger, den tinge Hr. Bjarne Erlingssøn, om hvem intet mere erfares, siden han deeltog i Toget til Rusland 1350–51, var død kort efter dette, formodentlig i 1353, før Faderen, og havde paa det Yderste bedet denne om at lade Systeren Ingeborg, der var gift med Hr. Sigurd, faa hele Giske-Godset. Denne Anmodning havde Hr. Erling opfyldt, idet han ved sit Brev, dateret Nes i Raumsdalen 24de Januar 1354, skjenkede hende forlods af alt sit endnu uskiftede Gods Giske med alle Lunnender, Etne, Hafstein, Selver, Eggever, Laxefiske, med Korn, Bo og Heste og alt andet smaat og stort, der havde tilhørt Gaarden fra eldre og nyere Tider, bedende Kong Magnus og alle andre gode Mænd i Landet, at de vilde forsvare hende i Besiddelsen af denne Gave, hvis mod Formodning Nogen vilde paatale den. Og skulde det vise sig, at hans øvrige Svigersønner eller Døttre ikke vilde godkjende dette, da skulde Ingeborg have Fjerdings- og Tiende-Gave af hele det uskiftede Bo[2]. Ej længe efter døde Hr. Erling, ifølge de islandske Annaler i 1355, og da det lader til, at de øvrige Arvinger ej gjorde nogen Vanskeligheder, succederede Sigurd saaledes til dette rige Gods, der foruden Hovedgaarden Giske, der i sig selv ikke var stor, indbefattede en Mængde underliggende Gaarde paa Sunnmøre. Endvidere erfarer man af senere Breve, at Fru Ingeborg ogsaa maa have arvet Bjarkø og Bjarkøgodset paa Haalogaland, Slegtens anden Ættegaard,
