Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/528

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
510
Magnus Erikssøn.

Breve, Prest til Laurentiikirke i Bergen 1337 og tillige Chorsbroder ved Christkirken i 1340[1]. Hans Vale blev bekræfter af Domcapitlet i Nidaroos efter Arnes Død[2]. Siden blev han indviet af Biskop Salomon, den eneste gjenlevende Biskop i Norge, tilligemed Gyrd Ivarssøn, forhen Abbed ved Jonsklostret i Bergen, der i den 1348 afdøde Biskop Jons Sted (hvorom nedenfor) var bleven udvalgt til Biskop i Skaalholt og bekræftet til dette Embede allerede af Erkebiskop Arne. Til at staa bi og deeltage i Indvielsen fik man Orm, Biskop af Hole, og den forhen omtalte, til Biskop i Garde indviede Jon Skalle, hvilke begge da tllfældigviis befandt sig i Norge. Gisbrikt havde, førend han blev valgt, under Pesten aflagt det Løfte at ville valfarte til Rom, formodentlig til Jubilæet, men dette blev ikke af, deels formedelst den lange Vej, deels og fordi han meente, at hans Fraværelse kunde blive til Skade for hans Kirke. Han søgte derfor siden Paven om Fritagelse fra hans Løfte og fik den mod at udbetale en ligesaa stor Sum til det pavelige Kammer, som han vilde have udgivet, om han var reist, og mod at udføre andre Fromhedsgjerninger efter sin Skriftefaders Anviisning[3]. Ligeledes bevilgede Paven ham i Anledning af den Mangel paa Prester, den store Dødelighed havde afstedkommet, at ti illegitimt fødte Personer, og ligesaamange, der var yngre end fem og tyve Aar, maatte forfremmes til Beneficier og til geistlige Ordensgrader[4]. Gisbrikt var saaledes faktisk anerkjendt af Paven; alligevel fandt han det nødvendigt nogle Aar derefter (i 1354) at søge Bekræftelse paa sit Valg af Pave Clemens’s Eftermand Innocentius den 6te, idet han, som han sagde, ikke var vis paa, om ikke hans Biskopsstol paa den Tid, han valgtes, var reserveret for Pavens egen Besettelse. Denne Bekræftelse blev havt ogsaa strax tildeelt, med udtrykkelig Godkjendelse af hvad han i Mellemtiden havde gjort og forordnet[5]. I Stavanger maa Biskop Gu-

  1. Samll. V. S. 113. 145.
  2. Saaledes staar der udtrykkeligt i det pavelige Bekræftelsesbrev af 1354, hvorom der strax nedenfor vil blive handlet. I de isl. Annaler staar derimod, at Gisbrikt og Gyrd begge vare confirmerede af Erkebiskop Arne. Formodentlig var det kun Gyrd, der havde faaet denne Confirmation; det var neppe muligt, at Arne, som døde allerede i Septbr. eller Octobr. 1349, kunde confirmere Gisbriits Valg.
  3. Pavebrev af 4de August 1351, Reg. Clement. VI. commun. an. X. lib. 3. fol. 21. cap. 95.
  4. Pavebrev af 18de Juli 1351, sammesteds, fol. 22. ep. 100. Faa Dage efter (den 27de Juli) fik Gisbrikt Tilladelse til at vælge sig en Confessor o. s. v. sammesteds, de abs. in art. mortis, ep. 120.
  5. Pavebrev af 28de Mai 1354, Regest. Innoc. VI. cod. chart. T. VI. (an. 2) fol. 477.