Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/468

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
450
Magnus Erikssøn.

nes Forsvar, og den sande Religions Udbredelse. Der forberededes i denne Tid just et almindeligt Korstog, idetmindste gjordes der fra Curien Anstalter til at indsamle Penge til et saadant, hvad enten nu det; virkelig var Alvor dermed, eller det skete alene for at skaffe Penge i det pavelige Skatkammer. I September 1343 udgik der Skrivelser fra Pave Clemens den 6te til alle Erkebiskoper og andre kirkelige Styrere inden den katholske Kirkes Omraade, hvori der yttredes, at da Tyrkerne nu i flere Aar jevnligt havde gjort Indfald til Søs i Romanien samt flere andre nærliggende Lande, navnlig i Negropont, havde han besluttet at sende en Flaade did paa et treaarigt Tog, der tillige skulde understøttes af Kong Hugo af Cypern, Johanniter-Ridderne, Venetianerne og flere, der ved Allehelgenstid skulde samle sig ved Negropont, i hvilken Anledning Erkebiskoperne opfordredes til overalt i deres Omraade at prædike Korset og opfordre troende Christne til at deeltage i dette Tog eller bidrage dertil som til et Korstog, tilsigende de sedvanlige Korstogs-Indulgenser for alle dem, der i disse tre Aar enten selv tog Korset og forblev et Aar i Krigen, eller sendte Andre for sig, eller ydede Penge; til den Ende skulde der, som sedvanligt, ved alle Kirker settes Blokke for deri at modtage de frivillige Bidrag[1] I Forbindelse hermed udskrev Paven under 1ste December samme Aar en ny treaarig Tiende af alle geistlige Indtægter undtagen af Johanniter-Riddernes, der skulde ydes aarligt i to Terminer, ved Allehelgenstid og Paasketid, og inddrives under Banns Tvang; de indkomne Penge skulde indtil Videre opbevares i Kathedralkirkerne eller paa et andet sikkert Sted paa Biskopernes og Capitlernes Bekostning[2]. Da denne Skrivelse kom til Norge, hvilket maa have været om Vaaren 1344, lod Biskoperne den strax højtideligt offentliggjøre. Men Paalægget maa formodentlig have mødt saadan Uvillje og Modstand fra den ringere Geistlighed, at Biskoperne ikke for det første kunde udrette noget og nærmere maatte overveje Sagen paa Provincial-Concilium, der maaskee fornemmelig i den Anledning holdtes i September 1344 i Bergen, og hvor Erkebiskopen selv, Biskop Thorstein af Bergen og Biskop Guthorm af Stavanger var personligt tilstede, og desforuden tre Chorsbrødre fra Nidaroos, to fra Bergen, en fra Oslo, en fra Hamar og en fra Stavanger, deels som Deputerede fra vedkommende Capitler, deels som Fuldmegtige for de fraværende Biskoper[3]. Ogsaa Biskop Orm af Hole synes at have

  1. Denne Skrivelse, dateret Villeneuve 30te Sept. 1343, er oftere trykt, navnlig i Dipl. Sv. 3734, jvfr. 1569, og i Theiners Hungaria sacra I. S. 660.
  2. Bullen er trykt i Theiners Hung. sac. I. S. 658.
  3. Concilbeslutning af 15de Septbr. 1345, Dipl. N. IV. 293. De tilstedeværende Chorsbrødre vare Aslak, Arnfinn og Clemens fra Throndhjem, Arne,