Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/427

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
409
1320–50. Anseede Ætter. Hvamms-Ætten.


Inde i Sogn var der flere anseede Familier, der ogsaa indbyrdes var besvogrede med hinanden og besad en stor Deel af Jordegods. Oppe i Lærdalen, paa Gaarden Graute (Grøte) boede ved Aarhundredets Skifte en Baard, der ogsaa ejede Gaard i Bergen, benævnet efter hans Ættegaard, ifølge den Tids Skik, med Navnet „Grauten“, ligesom han ogsaa ejede øvre Hvamm paa Borgund, m. m. Baards Datter Birgitta, sedvanligviis kaldet „Hustru Birgit i Grauten“, egtede Eindride Hviit, en anseet Mand fra samme Egn, der maaskee var beslegtet med den oftere omtalte Gunnar Hviit. Eindride fik med Birgitta baade Hvamm, og, som man maa antage, Graute. Derhos kjøbte han andet Jordegods, hvoriblandt en Deel af et andet Hvamm, paa Fylkesbygden (i Hafslo). Deres Datter var Sigrid, der egtede Hr. Thorfinn Sigvaldessøn; denne fik nu med hende baade Graute, Hvamm og Gaarden i Bergen. Hr. Thorfinn var Sysselmand i indre Sogn omkring 1322, ja maaskee og længere, eller lige til sin Død, der maa være indtruffen lidt efter 1340; men han lader ikke til at have efterladt Børn, da der var Tale om, at Hvamm i Borgund skulde gaa i Arv til en anden Linje. Eindride synes nemlig at have haft endnu en Datter, Jardthrud, der egtede den anseede Bonde Eystein Isakssøn Mugga, fra samme Egn, og bragte ham hiin Deel af det hafsloske Hvamm i Medgift, og deres Sønnesøn Eindride Botulfssøn søgte sidenester i Aaret 1342 at godtgjøre ved Vidneførsel, at Hvamm i Borgund med Mette tilkom ham[1].

  1. See herom Dipl. N. I. 101. II. 92. I. 117. I. 148. 174. II. 146. 371. I. 267. 209. Jvfr. Samll. III. S. 586, 587, og Udg. af „Bergens Kalvskind“, S. III. Det er her saavelsom i Samll. antaget, at Eindrides Fadermoder Jardthrud, der i Bergens Kalvskind S. 46 kaldes „Datterdatter af Kolla“, var Eindride Hviits Hustru i andet Egteskab, og at hun efter Eindrides Død egtede Eystein Mugga. Men dette bliver, nærmere beseet, en Umulighed, thi Hustru Birgit i Grauten, Eindride Hviits Hustru, levede endnu i 1308 (Dipl. N. I. 117); altsaa kunde han ej indgaa noget nyt Egteskab førend efter denne Tid, allertidligst i 1309; og en Sønnesøn af dette Egteskab kunde da ej optrede som fuldmyndig i 1337, hvilket vi erfare om Eindride Botulfssøn (Dipl. N. I. 248). Eindride Botulfssøn var altsaa vistnok kjødelig Sønnesøn af Eystein Mugga, hvilket ogsaa bestyrkes deraf, at Sønnen Botulf i 1383 erklæredes at være eneste rette Odelsmand til indre Hvamm paa Fylkesbygden. Den Ret til Arv efter Eindride Hviit, der opstod for Eystein Muggas Børn, maa grunde sig derpaa, at Hustru Jardthrud har været Eindrides Datter, eller i alle Fald hans Syster. Af Dipl. I. 179 sees, at der i 1325 var en Tvist mellem Eystein Mugga paa Jardthruds, og Paal i Hvamm paa Birgittes Systerbørns Vegne om Andeel i Gaarden Lynggerde; dette viser altsaa, at Jardthruds og Birgittes Systerbørn optraadte som Medarvinger, hvilket neppe kan forklares uden ved at antage Jardthrud for Birgittes Datter og Arven falden efter en fælles Frænde af Birgitte og hendes Syster. Der siges og i Dipl. N. I. 214, at Jardthrud arvede 1 Mmb. i indre Hvamm efter sin Moder,