Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/425

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
407
1320–1350. Anseede Ætter. Losne-Ætten.

nes mødrene Odelsgods Stovreim, der alene paa den Maade kan være kommet i hans Besiddelse[1]. Vi ville i det følgende Tidsrum see Otte Reymar og hans hele Ætt spille en meget betydelig Rolle.

En af de rige og anseede Ætter paa denne Tid, men som dog først i den følgende Generation naaede sit højeste Glandspunkt, var Losne-Ætten, saaledes kaldet efter sin Ættegaard Losna paa Øen af samme Navn ved Indløbet til Sognefjorden. Den synes at have haft store Besiddelser rundtom i Sogn, paa Vors og paa Hørdeland. Den første af denne Ætt, der med Sikkerhed kjendes, var Philip Erlendssøn, der levede til henimod 1340. Hans Fader heed formodentlig Erlend Philipssøn, da disse Navne hyppigt sees at skifte i denne Ætt[2]. Philip var gift med Ingebjørg Erlendsdatter og havde med hende Datteren Margrete, som omtrent paa den Tid blev bortfestet til Arnald Josteinssøn, ved hvilken Lejlighed hendes Moder Ingebjørg med Margretes og Arnalds Samtykke skjenkede sin Mand endeel Jordegods. Bryllupet stod dog ikke førend i October 1322, og fik Margrete da alle de Kostbarheder i Medgift, som ovenfor ere omtalte; ligeledes fik hun en heel Deel Jordegods i Ryfylke, Hørdeland og Fjordene[3]. Maaskee var dette endog hendes mødrene Arv, og Ingebjørg paa den Tid død, da det af andre Brevskaber erfares, at der herskede en Tvist mellem Philip og Datteren saavelsom Svigersønnen om hiin Gave af hans Hustru, hvilken de senere ej vilde godkjende. Dagen efter at Philip havde ladet tilvurdere Margrete hendes Medgift, endnu under Bryllupsfesten, indgik de vel et Forliig om, at alt, hvad der havde været dem imellem, skulde være bilagt, og at Philip skulde beholde Gaven[4]. Men ikke destomindre udbrød der ny Tvist derom, saa at Sagen tilsidst maatte indstevnes før Lagmanden. Det skulde egentlig være Gulathings-Lagmanden, men da dette Embede formodentlig netop paa den Tid (i Juni 1332) var ubesat, paakjendtes den af Lagmanden for Bergens By, Thrond Krakessøn, og Ivar Oma, der efterat have hørt de nødvendige Vidner og Forklaringer gav Philip Ret, saa at han beholdt Godset[5].

  1. See herom især Samll. IV. 554.
  2. Det er ej usandsynligt, at Eindride Erlendssøn, der 1340 solgte sin Mødrenearv i Flaam i Aurland mod Gjenløsningsret, var en Broder af Philip, Dipl. N. IV. 244.
  3. See Vidnesbyrd derom af 25de Marts 1331, Dipl. N. II. 180.
  4. Dipl. N. II. 181, 147.
  5. Hr. Baard Peterssøn nævnes allersidst som Gulathings-Lagmand i Novbr. 1329, og hans Eftermand Bjarne Anundssøn ej før 11te Septbr. 1332.