Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/305

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
287
1343. Endeligt Opgjør mellem Kongerne.

nus havde udstedt til Hertug Valdemar og de holstenske Grever om deres Ret til at gjenløse Skaane m. m., skulle være uden Kraft. I et tredie, dateret 20de November[1], giver han Kong Magnus formeligt Skjøde paa hine Landskaber og forpligter sig til paa næste Danehof at bekræfte Skjødningen samt stille fuld Sikkerhed derfor. Endelig gjentager Kong Valdemar i et fjerde sit Løfte om herefter ej mere at staa Tydske eller andre bi mod Kong Magnus[2].

Fremdeles udstedte begge Erkebiskoperne og Biskoperne af Linkøping, Skara, Strengnes, Vesteraas, Aabo og Vegsjø, mange Abbeder og Klosterforstandere samt Domkapitlerne og Klosterconventerne (naturligviis ved Repræsentanter) en Forsikkring, dateret 18de November, om at opretholde den nu indgangne Forening om Skaanes Indlemmelse i Sverige, saaledes at Øresund herefter skulde danne Grændsen, samt om at velge Junker Erik Magnussøn til Konge i Sverige[3], hvorom mere nedenfor; og endvidere bevidnede Erkebiskop Peter i et Brev, dateret Getkjerr ved Vardberg d. 20de November, at Kong Valdemar havde givet Kong Magnus Skjøde paa Skaane o. s. v., hvilket Vidnesbyrd igjen bekræftedes af Biskop Sven i Aarhuus og Ridderen Claus Lembeke[4].

Hermed maatte da vel Freden ansees sikkret, idetmindste for de forenede Riger. Endnu var der vel ikke sluttet formelig Fred mellem de holstenske Grever og Stæderne[5], og paa Sjæland vedblev ogsaa Feiden saa længe der var Slotte tilbage for Valdemar at indtage eller indløse. Men den 13de December fornyede de fire Grever Stilstanden af 13de October 1342 til Midtsommer 1344[6]. Paa Sjæland krigede Kong Valdemar meget ivrigt i Juledagene[7], og det lykkedes ham endelig at faa Kalundborg i sin Magt, efter Sigende ved Forræderi af en Holste i Besetningen[8]. Paa den Tid synes dog ikke Hertuginden at

  1. Dipl. Sv. 3747.
  2. Dipl. Sv. 3745.
  3. Dipl. Sv. 3746.
  4. Dipl. Sv. 3748. Navnet „Getkjerr“, i vore Sagaer skrevet „Geitkjörr“, hos Saxo lacus caprinus, skrives her formodentlig ved Afskriverens Skjødesløshed „Getakir“. Da der her staar udtrykkeligt „villa Getakir prope castrum Vardberg“, faa vi endmere et Beviis paa, at Getkjerr selv var den gamle By.
  5. Endnu d. 6te Oct. 1343 lovede Lange Beyenvlete Raadet og Staden under Feiden mellem denne og Greverne at holde sit Slot Trittow aabent for det første og bestaa denne med hele sit „Compagnie“. (Lüb. Urk. B. II. 776).
  6. Lüb. Urk. B. II. No. 784, 785.
  7. See Chron. i Scr. R. D. III. 534.
  8. Saaledes Detmar, S. 256. Hans Ord herom ere disse: „by der tyd do wart deme koninghe vore Denemarken dat hus to Kalingborch, dat verre-