Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/256

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
238
Magnus Erikssøn.

Sigurd Hafthorssøn nu, siden der ej blev noget af Mødet paa Baagahuus, ikke har givet Slip paa Akershuus, men fremdeles en Stund beholdt det.

Først seenhøstes (efter 18de November) skiltes Herrerne ad. De, som skulde vestover, havde møjsommelig Reise formedelst Modvind. Blandt dem var Hr. Erling, der med sin hele Familie, hvoriblandt nu ogsaa Bjarne, drog hjem, enten til Giske eller Stovreim, men blev liggende veirfast saagodtsom i hver eneste Havn. Hr. Ivar Agmundssøn synes ligeledes at have begivet sig til Bergen, ligesaa Erkebiskopen[1]. Maaskee det var for at undgaa alle politiske Storme og Ubehageligheder, at Enkedronningen Isabella just paa disse Tider gjorde den lange Reise fra Bergen til det østlige Sverige for at besøge sin Datter Hertuginde Ingeborg, hos hvem hun i alle Fald opholdt sig i Marts 1340; men uden Hensyn dertil kunde hun jo vistnok have Lyst til at besøge sin Datter, som hun neppe paa mange Aar havde seet[2].

Kong Magnus erkjendte nu, at noget maatte gjøres for at afvende det truende Uvejr, men som sedvanligt gjorde han saa lidet som muligt, kun hvad der var uomgængeligt nødvendigt. Han begav sig vel endnu inden Vinterens Udløb til det østlige Sverige, men skrev, rimeligviis endnu inden han forlod Skaane i Januar 1340, meget kjærligt, som Biskop Haakon udtrykker sig, baade til Erkebiskopen og Hr. Ivar, og overdrog til den første med Rigsraadet og andre forstandige Mænds Bistand at treffe de hensigtsmessigste Foranstaltninger med Hensyn til Ordningen af flere vigtige, udtrykkeligt nævnte, Anliggender, saaledes som de fandt det rettest, belejligst og nyttigst for Riget og dets Indbyggere,

  1. At det var flere Herrer fra Vestlandet, som reiste hjem til Søs efter 18de Novbr. og leed meget ved Modvind, sees af Brevet til Bjarne af 19de Januar; at Erling med Familie reiste hjem og havde samme Skjebne, sees ligeledes af Brevet til denne; og da Biskopen i dette Brev, som vi have seet, anmoder ham eller Bjarne om at meddele noget om det sidste Møde i Tunsberg, er det klart, at han var fulgt med Faderen til Ættegaarden. At Hr. Ivar omtrent paa samme Tid reiste til Bergen, maa sluttes deraf, at Biskop Haakon i sit Brev til Erling af 11te Februar (Samll. V. 141), omtaler ham som tilstedeværende der, og overleggende med ham selv, Erkebiskopen og Fehirden; han har altsaa enten allerede tilbragt Julen der, eller har først været paa Hestbø, og siden efter Julen begivet sig til Bergen. Om Erkebiskopens Vinterophold i Bergen, der maa fremgaa af dette Brev, er der allerede talt.
  2. See det forhen omtalte Brev af 25de Marts 1340, udstedt af Hertuginde Ingeborg og medbeseglet af Dronning Isabella, Dipl. Sv. 3477. Da dette Brev ogsaa er medbeseglet af Kongen, som d. 19de var i Stockholm, er rimeligviis Stockholm Udstedelsesstedet. Den 15de November 1339 var hun endnu i Bergen, som det sees af B. Haakons Brev af denne Dag, Samll. V. 142.