alle haandfæste sin Sag under Kongens Dom, samt aflægge Eed paa, herefter at vise Kongen fuldkommen Lydighed; den eneste Lettelse, Biskoppen fik udvirket for dem, var, at kun fire af dem, hvoriblandt Loft, forpligtedes til at drage over til Norge. Siden blev der handlet om Tvistepunkterne i Loven. Hr. Lodin indrømmede Biskoppen noget større Bod i Kjetteri- og Selvmord-Sager, end Lovbogen angav; ligesom han tillod, at der fremsattes skriftlig Bøn til Kongen om enkelte Forandringer i Ubodemaals-Bestemmelserne m. m.; hvorimod Biskoppen ligeledes paa sin Side eftergav enkelte Punkter, i hvilke han hidtil havde været paastaaelig. Om Biskop Jørund er her ikke engang Tale, da han, som de senere Begivenheder især viste, helst vilde have undgaaet enhver Tvist, og alene formedelst sin Stilling var nødt til at samtykke i hvad Arne gjorde, men derfor og helst overlod til ham at handle. Af Bøndernes Besværinger optoges kun tvende, for saa vidt de ikke tillige fandtes i Gejstlighedens Protestbrev; alle de øvrige erklæredes utilbørlige. Derimod kunde Lodin og Biskoppen ej komme til Enighed om Hovedpunkterne, nemlig Lagmandens Jurisdiction i Kirkesager, og den Bestemmelse, at Kirkeretten i Collisions-Tilfælde skulde have Fortrinet for den verdslige. Alligevel bleve de paa en Maade forligte, og Lodin forærede endog Biskoppen sit Telt, som han havde brugt paa Thinget og nu sidst paa Sanden, medens Skibet tiltakledes: dette var imidlertid kun en Høflighedspligt, han skyldte Biskoppen, der selv tidligere havde gjort Gjestebud for ham og givet ham Foræringer[1]. Lodin gik derpaa til Sejls, ledsaget af Thorvard Thorarinssøn, der saavel som Ravn Oddssøn og rimeligviis flere af de haandgangne Mænd nu vilde drage over til Norge for personligt at underhandle med Regjeringsherrerne og Erkebiskoppen om de Forandringer, de ønskede foretagne i Lovbogen. Ravn, som sejlede paa et andet Skib, blev dog dreven tilbage af Modvind[2], og kom ikke over til Norge i dette Aar. Lodin og Thorvard synes derimod at have haft en heldig Overrejse, og maa saaledes være komne til Norge ved Høstens Begyndelse Imidlertid havde Lodin, som det synes, allerede umiddelbart efter Thinget sendt en Beretning om, hvad der var forefaldet, med den lovkyndige Hr. Erlend Olafssøn[3], kaldet den sterke, en Mand, der
- ↑ Sammesteds, Cap. 31.
- ↑ Dette omtales kun i de isl. Annaler for 1281.
- ↑ Hvad Tid Hr. Erlend rejste over til Norge, vides ikke; man veed kun, at han om Høsten 1283 kom fra Norge til Island med Ravn, og man seer derhos af Lofts Brev til Biskop Arne, skrevet fra Norge samme Høst 1283, at Erlend tidligere havde medbragt Breve fra Island, hvori Biskoppens Ferd skildredes med de sorteste Farver, og hvor det især lader til at hans Optræden
