Saga om Trojemændene og en norsk poetisk Bearbejdelse af den væliske Skald Merlins Spaadomme. Det meste af alt dette har han skrevet med egen Haand, særdeles smukt, og med en Reenhed i Ordformer og en Retskrivning, der viser at han maa have gjort Sprogets Bygning og Characteer til Gjenstand for et eget, grundigt Studium. De her nævnte Afskrifter, nu deelte i flere Hefter, synes oprindeligt at have udgjort en eneste Bog, der efter ham kaldtes Hauksbogen[1]; men den indeholdt vistnok meget mere end hvad der nu haves, sandsynligviis ogsaa flere Dele af Norges Kongesagaer. Der findes endvidere nogle Annaler for Island, der efter al Sandsynlighed ere udarbejdede under hans Opsigt. Endelig findes der Brudstykker af en Afskrift af Gulathingsloven, ligeledes egenhændigt og yderst omhyggeligt skreven af ham selv: dette lærer os ham ogsaa at kjende som samvittighedsfuld i sit vigtige Dommer-Embede, thi det kan alene have været af Omhyggelighed for at besidde Lovens Text saa reen og uforfalsket som muligt, at han selv paatog sig den Umage at afskrive den, da dog allerede saa mange andre Afskrifter fandtes. Har han nu end ikke præsteret noget Originalt, saa er det dog aabenbart, at en Mand i en saa anseet Stilling, med saadan Iver for den fedrelandske Literatur og saa grundige Indsigter maa have udøvet en for denne Literatur og Sprogets Opretholdelse meget virksom og gavnlig Indflydelse paa sine – Omgivelser, og det er kun at beklage, at der, som det lader, ikke i Norge fandtes mange, neppe en eneste, som han. Den norske Gejstlighed lagde i det Hele taget neppe mere Vind paa at ophjelpe Fedrelands-Literaturen; for den var det latinske Sprog og den canoniske Ret nu Hovedsagen. For at studere denne, rejste man til fremmede Universiteter, fornemmelig, som vi have seet, Paris og Orleans, og det var en stor Anbefaling at kunne kaldes „en god Pariser-Klerk“; Legater testamenteredes til slige Studenters Underholdning, fremmede Retskyndige forskreves, og de, som ikke kunde komme udenlands, savnede hverken Lærere eller Bøger til at erhverve forsvarlige Kundskaber hjemme, endog paa Island, hvor vi have erfaret at Laurentius, efter Biskop Jørunds Raad, studerede den canoniske Ret og allerede havde bragt det temmelig vidt deri, førend han kom til Norge og fortsatte sine Studier under Jon Flæming[2]. Gjennem den canoniske Ret erhvervede ogsaa den civile romerske Ret (i Norge
- ↑ Det meste deraf findes i Cod. Arn. 544 qv. paa Univ. Bibl. i Kjøbenhavn. De nøjagtigste Oplysninger om Hauks literaire Virksomhed findes i „Antiqvarisk Tidsskrift“ for 1846–48 S. 108–116, jfr. Ann. f. nord. Oldk. 1847 S. 169 fgg.
- ↑ Se o. S. 474, 304, 305. Af Brev fra Biskop Arne i Bergen, udstedt 10de Apr. 1309 (Berg. Kalvsk. S. 101), sees det, at af de 12 Chorsbrødre ved Christkirken i Bergen var der i 1309 to i Paris for at studere.
