stede, og i Indtægt have Fjerdedelen af de daglige Beseglings-Sportler. „Hiin Rettighed“, siger Kongen i Brevet, „tilsikre og skjøde vi til evindelig Tid den hellige Marias Kirke, lysende for Enhver, at den, som handler derimod, skal være underkastet det sterkeste Pavebann, ifølge det Privilegium vi have for de Gaver, som vi lægge til de hellige Stiftelser“. Originalbrevet, som endnu er til, angives at være skrevet.af en Haakon Notarius og indseglet i Kongens egen Nærværelse, ligeledes er det forsynet med Kongens egenhændige Monogram[1].
Da Kongen udgav dette Brev, havde han allerede givet en stor almindelig Retterbod for det hele Land, indeholdende, ligesom de tidligere af samme Slags, flere Tillæg og Forbedringer til forskjellige Capitler hist og her i Lovbogen, med andre Ord, en ny Lovrevision. Dette var den tredie store Retterbod af dette Slags, som han udgav; de to andre, for Oplandene, havde han allerede givet, medens han endnu var Hertug. De enkelte Bestemmelser vedrøre dog kun visse Enkeltheder, som nu for os ej kan have synderlig Interesse. Retterboden blev, som det i Indledningen siges, højtideligt oplæst og vedtaget med Haandtag paa et almindeligt Thing i Kongsgaarden i Nidaros Korsmesse-Aften (2den Mai) 1313. Dette Thing skulde saaledes forestille Frostathing, men at det kunde sammenkaldes og holdes paa en saa usedvanlig Tid, viser noksom, hvor lidet de gamle Lagthing nu havde at betyde. Ved saadanne Skridt som dette modarbejdede egentlig endog Kongen selv sine velmeente Bestræbelser for at opretholde dem[2]. Aaret efter udgav Kongen, som vi allerede have seet, ogsaa en almindelig Retterbod for Island, med samme Indledning, men af langt vigtigere Indhold[3].
Uagtet Lagmændene i det Hele taget synes at have været samvittighedsfuldere end Sysselmændene, og givet mindre Anledning til Klage, finder man dog Antydning til at ogsaa de stundom have viist nogen Lunkenhed, eller maaskee af visse Hensyn ladet sig afholde fra at afsige de Sekt-Domme, der kunde være en eller anden mægtig Mand mishagelige. Kongen maatte nemlig i Bergen den 25de November 1314[4] lade udgaa et Brev til flere eller maaskee alle Lagmænd, hvori han ytrede, at mange, og i Særdeleshed hans Ombudsmænd, der skulde indkræve Brevebruds-Beder, ikke vilde fælde Sekt-Dom over dem, der sad Kongens Befalinger overhørige eller ikke adlød hans Domme; hvorfor
