Dage fra den Dag, de vare ferdige med Udløsningen, men altsammen kun i større Partier, og kun til Indenlandske, ej til andre Udlændinger, uden hvad disse behøvede til sit eget og sine Folks daglige Underhold, dog ikke for længere Tid end en Maaned. Efter tre Ugers Forløb skulde Udlændingerne have sluttet alle sine Kjøb og Handler, saaledes at deres hele Ophold, fra Ankomsten indtil Afrejsen, ikke maatte overstige 6 Uger. Havde de ikke i denne Tid solgt alle sine Varer, maatte de dog fra Korsmesse om Høsten til Korsmesse om Vaaren hverken kjøbe eller selge noget. Derimod kunde de i den lovbestemte Sommertid, fra Korsmesse om Vaaren til Korsmesse om Høsten, frit kjøbe og selge, dog ikke paa andre Steder, eller i mindre Partier end ovenanført. Her var altsaa en virkelig Indskrænkning af den forrige tildeels ubundne Frihed. Hvis Udlændingen overtraadte denne sidste Bestemmelse, saa at han enten solgte andensteds eller i mindre Partier, skulde Varerne være forbrudte til Kongen, med mindre han kunde bevise, at hans hele Ladning ikke var større, end hvad han havde solgt. Ingen Bymand maatte overbyde Fehirderne eller disse omvendt nogen Bymand; skede dette, og en højere Kjøbesum tilbødes, skulde, for saa vidt ikke Bymændene og Fehirderne derom havde sluttet indbyrdes Aftale, Kjøbet gaa tilbage igjen, og Vedkommende bøde 1 Mark. Ingen Gaardejer eller Bymand overhoved maatte leje en Udlænding Huus paa længere Tid ad Gangen end 14 Dage, og ikke længere i det Hele taget end 6 Uger. Den som lejede paa længere Tid, skulde første Gang bøde 8 Ertoger og 13 Mkr., og Udlændingen dog forlade Huset. Skede det anden Gang, skulde Gaardejeren have forbrudt Huset til Kongen, hvis han selv ejede det; havde han lejet det, skulde han bøde saa meget Gods som Gaarden var verd. Alt dette, heder det, blev samtykket og stadfestet af Bymændene og de kongelige Embedsmænd i Byen, hvorhos ogsaa Bymændene havde afgjort, at Ingen skulde kjøbe tydsk Øl (Bjor) dyrere end 1 Mark Tønden, under Straf af 5 Marks Bod til Kongen og Ølets Confiscation[1].
Denne Anordning synes efter den Maade at dømme, paa hvilken den blev til, at have været en Kraftanstrængelse fra Bymændenes Side for nogenledes at afryste Udlændingernes Handelsaag, hvortil Kongen, hvis Øjne maaskee især vare blevne aabnede ved Vintersiddernes Trods i 1309–1311, heel villigt ydede sin Medvirkning, og gik saa vidt som det nogenledes kunde skee, uden ligefrem at krænke de tidligere indgangne
- ↑ Brevet for Tunsberg og Oslo, og rimeligviis ogsaa det Dagen forud udstedte, for Bergen, er beseglet af den daværende Cantsler Hr. Ivar Olafssøn, og skrevet af Notarien Thorgeir Tovessøn.
