Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/601

579

1306–16. Forhandlinger med de tydske Kjøbmænd.

men derimod faa meget som muligt at indskrænke Vintersædet og Oprettelsen af staaende Handelsfactorier, og, om dette ej kunde undgaaes, dog i det mindste ikke for Vintersiddernes Vedkommende at tilstaa egne Fritagelser fra de sedvanlige Byrder eller den gjeldende Lovgivning, thi Følgen deraf vilde kun blive, at de Fremmede omsider kom til at danne en egen Coloni, saaledes som det f. Ex. allerede var Tilfældet i Visby, et Stykke af Tydskland paa nordisk Grund, i Virkeligheden uafhængigt af Landets Regjering, og kun lydende deres Moderstads Love. Saa vidt kom det, som bekjendt, tilsidst i det mindste i Bergen, og det Fodfeste, de tydske Kjøbmænd havde faaet der, og det Overmod, hvormed de søgte at tiltage sig Friheder og Rettigheder, der endnu ej vare dem tilstaaede og heller ikke vel kunde tilstaaes dem, var allerede paa Kong Haakons Tid saa stort, at der neppe behøvedes stor Fremsynethed til at see, hvad de tilsigtede, og hvad Enden vilde blive, skjønt det dog ligefuldt maa erkjendes som et Beviis paa den Omhyggelighed, hvormed Kong Haakon vernede om Landets egne Borgeres Tarv, at han, saa vidt Omstændighederne tillod det, søgte at holde de fremmede Kjøbmænd inden tilbørlige Skranker. Denne Stræben traadte tydeligt frem i den sidste Deel af Kongens Regjeringstid, da han ikke længer havde Krig at føre og derfor ikke saa mange Hensyn at tage, som i de tidligere Krigsaar, ligesom han vel da ogsaa havde gjort flere Erfaringer, der lærte ham Nødvendigheden af at holde de overmodige Fremmede i Tømme. Man kan overhoved inddele Kong Haakons Forordninger og øvrige Foranstaltninger med Hensyn til de tydske Handelsmænd i to Slags, dem, der vedkom de regelmessigt til og frarejsende Handelsmænd, som nogenledes holdt sig Loven og Tractaterne efterrettelige, og dem, der nærmest angik de Tilbageblivende, hvilke saaledes fordrede særdeles Begunstigelse eller Fritagelse fra de oprindelige Bestemmelser, samt alle de øvrige, der aabenbart eller hemmeligt have søgt at tilsidesætte disse. Det ligger i Sagens Natur, at de af det første Slags i det Hele taget røbe et nok saa venskabeligt Sindelag, medens de af sidste Slags aande en betydelig Misstemning og Stræben efter at see Vedkommende paa Fingrene. Af den først nævnte Classe af Kongens Foranstaltninger med Hensyn til de fremmede Handelsmænd maa vi først nævne en Fornyelse af en Tractat, som allerede Kong Erik den 16de October 1296 havde sluttet med Kampens Borgere, aldeles eenslydende med den, der i Juli 1294 var sluttet med de østersøiske Stæder, og hvorved nogle flere Friheder bleve disse bevilgede. Den kampenske Magistrats og Communes Brev, Ord til andet stemmende med Lübeckernes af 1294, er dateret Kampen den 26de Juni 1305, og Kongens Bekræftelsesbrev, ligeledes stemmende med Friheds-