Oprør, førend Kongen endnu havde samlet tilstrækkelige Stridskræfter mod dem. Nikolas Brokk, Nikolas Laurentssøn o. fl. ophidsede, siges der, Bønderne i Jylland, saa at de negtede at betale Skat og Landgilde. Kongen sendte sin Drottsete Nikolas Olafssøn mod dem med nogle Hofmænd, men Bønderne angrebe og sloge dem paa Flugten ved Kolding og fældte mange af dem[1]. Saaledes var der allerede flydt Blod, og Jylland var i aabenbart Oprør. Under disse Omstændigheder begriber man let, at Kong Erik kunde ønske at bringe Sagen med de svenske Hertuger og Kong Haakon ganske paa det Rene og sikre sig stadig Fred fra den Side, førend han drog over til Jylland for at dæmpe Oprøret. Der aftaltes en ny Congres i Helsingborg mellem alle tre Konger, de svenske Hertuger, Hertug Christopher og Nikolas af Werle til Midten af førstkommende Juni, og denne Congres maa allerede have været berammet tidligt om Vaaren, da vi see at Kong Haakon, der synes at have tilbragt Julen i Viken, var i Nidaroos i April og først i Mai[2], og derfra maa have rejst til Søs langs Kysten lige til Mødet, siden vi den 10de Juni endnu finde ham ved Agvaldsnes[3] og derimod i det mindste een Dag før den 19de Juni i Helsingborg, thi paa denne Dag sluttedes Freden. Indbydelsen til Kong Haakon om at komme til Congressen maa saaledes være indløben og hans Tilsagn derom givet førend han rejste til Nidaroos, altsaa maaske i Marts Maaned, ved hvilken Tid vi ogsaa see at Danekongen lod flere af Rigets Biskopper udstede Forsikringsbreve, hvorved de lovede ham sin troe Tjeneste; et Tegn paa, at de jydske Anliggender da begyndte at blive betænkelige. Nikolas af Werle var allerede kommen til Helsingborg før den 13de Juni, thi da udstedte han et Brev om ej at ville bortgifte sin Datter Sophia, hvis Haand nu var bleven fri, uden Kong Eriks Vilje[4]. Hertug Erik var da undervejs, i Marstrand, hvor han samme Dag gav Indbyggerne af Kampen nye Handelsfriheder[5]. Om Underhandlingerne paa Congressen
- ↑ Langebek Scr. r. Dan. III. 283. Huitfeld S. 367.
- ↑ Dette sees deels af Kongens egne Breve, daterede 9de, 16de og 21de April (Dipl. Norv. II. 117, I. 137, II. 118) samt 2den Mai (ssteds IV. 101, 102) alle fra Nidaroos, deels af et Brev af 5te April, udstedt i Kongsgaarden i Nidaroos af Bjarne Audunssøn og Hauk Erlendssøn, der hørte til Kongens Raad, m. fl., og hvis Nærværelse i Nidaroos viser at Kongen selv maa have været tilstede (Dipl. Norv, II. 116), samt endelig af et Brev, udstedt i Nidaroos den 22de April 1313 (ssteds III. 99) blandt andre af Kongens Læge Raimund Calmeta og en Capellan hos Junker Nikolas Jakobssøn af Halland, hvilken sidste saaledes maa have været med i Nidaroos.
- ↑ Norges gl. L. III. No. 37, S. 105.
- ↑ Huitfeld S. 364.
- ↑ Dipl. Sv. No. 1928.
