Herrer skulde blive i Følge med Kong Haakon, naar denne tiltraadte Tilbagetoget, og dette stede enten samme Dag, eller paa en af de nærmest følgende Dage, thi allerede den 26de Juli var Flaaden kommen til Ekerøerne[1]. Heraf tør man maaskee slutte, at den danske Konge ikke ret har troet Freden, men fundet det raadeligst at tage Kong Haakon paa Ordet og faa Festemaalet i Stand, førend han endnu ret havde faaet Betænkningstid eller kunde paavirkes enten af sin Dronning eller Hertug Eriks andre hemmelige Velyndere. Først paa Tilbagerejsen fik han høre om Fegtningerne i Kalfsund, men man erfarer ikke at han nu søgte at hevne Tabet af de syv Skibe ved noget Angreb paa Kongehelle Slot; han maa ikke have følt sig sterk nok dertil. Ved Tunsberg aftakkede han, som sedvanligt, Flaaden, og de, der hørte hjemme paa Vestkanten og i Thrøndelagen, begave sig didhen[2], medens Kongen med de tvende østlandske Biskopper, sit Raad og de danske Gesandter drog ind til Oslo. Her blev nu Jomfru Ingebjørgs Trolovelse højtideligt sluttet ved Ringvexling og den sedvanlige Formular, i Mariekirken, i Overvær af Dronning Euphemia, Biskop Helge, Biskop Ingjald, Erik Valdemarssøn af Sverige, Hr. Bjarne Erlingssøn, Hr. Jon Ivarssøn, Aake Cantsler, Hr. Snare Aslakssøn, Hr. Hafthor Jonssøn, Hr. Assur Jonssøn, samt flere Herrer. Dronning Euphemia skal have græmmet sig meget over at maatte opgive Haabet om at see den hjertelskede Hertug Erik som sin Svigersøn. Lige til det sidste synes hun at have haabet paa en Forandring[3]. Endnu om Vaaren 1308, da Kongen lod kalde Hertugen til hiin Samtale, hvorfra det formelige Brud mellem dem kan regnes, synes hun lige saavel som Hertugen at have glædet sig ved Tanken om et nær forestaaende Bryllup; hun havde, som det lader, allerede i Stilhed gjort Forberedelser dertil; blandt andet havde hun ladet en ny fransk Ridderroman, Hertug Fredrik af Normandie, oversætte paa svenske Vers, ganske vist for ogsaa ved Forelæsning af den at fornøje de ridderlige Gjester[4]. Siden, da den aabenbare Krig begyndte, maa hun vel al-
- ↑ Dette sees af Biskop Lodins Erklæring, indtagen i utrykt Brev i Barthol. E. 551–555, dat. 26de Decbr. 1311.
- ↑ Dette sees, som sagt, af Brev, Lodin vedkommende, af 1ste Febr. 1311; ligeledes tildeels deraf, at kun de to østlandske Biskopper nævnes som Vidner ved Trolovelsen.
- ↑ Riimkr. S. 38.
- ↑ I Oversættelsen af „Hertug Fredrik“, udg. af Sv. Fornskriftsällskapet, siges
sige, hvori Fejltagelsen bestaar. At Trolovelsen fandt Sted kort efter Kongens Ankomst til Oslo, sees deraf, at Biskoppen af Hamar var tilstede; han var endnu ikke rejst hjem. Formodentlig stede den i en af de ferske Dage af August.
