Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/514

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
492
Haakon Magnussøn.

Navnlig maatte dette gjelde dem, der afsattes fra sine Sysselmands-Embeder uden Haab om at udnævnes paany, eller ved Reductionen befandtes uverdige til at faa de dem skjenkede Godser tilbage. De fleste af dem hørte vel til dem, der havde drevet det videst i „at tale ilde om Kongen“, som det i Forordningen heder, og som vel allerede tidligere havde ført mangen en utilbørlig, hemmelig Snak med Hertug Erik om Kong Haakons Politik. Det var formodentlig især i denne Tid, da det tegnede sig til at blive et alvorligt Brud mellem Kongen og Hertugen, at de flokkede sig om denne. Blandt dem støde vi først, som allerede oftere berørt, paa Hr. Bjarne Lodinssøn; fremdeles nævnes en Thord Unge, hvis Ætt for Resten ikke kjendes; endelig, som man maa formode, Baronen Hr. Agmund Dans[1]. Der var vist ogsaa mange flere, men deres Navne ere os ej opbevarede.

Af Lendermænd eller Baroner var der for Resten nu neppe saa mange tilbage, thi naar Kongen tænkte paa at afskaffe Verdigheden, har han vel allerede i længere Tid været temmelig sparsom dermed. En af de sidste, han udnævnte, maaskee den aller sidste, synes at have været Snare Aslakssøn, der ikke kaldes Baron førend i Begyndelsen af 1308 og endnu beviisligt kun var Ridder sidst i 1305[2]. De øvrige, for saa vidt de nævnes, vare Bjarne Erlingssøn, Thore Haakonssøn, Sæbjørn Helgessøn, Jon Ivarssøn, Agmund Sigurdssøn, Merkesmand, Peter Andressøn, formodentlig Søn af Andres Plytt, Velent af Stikle, om hvem for Resten intet andet vides, Jon Ragnvaldssøn, for saa vidt han ikke allerede paa denne Tid var død, Bjarne Lodinssøn og Agmund Dans. Alle de øvrige Mænd, der nævnes med Herretitel, ere beviisligt kun Riddere, undtagen maaskee Hafthor Jonssøn, ved hvem det er noget tvivlsomt, om Kongen maaskee i Betragtning af Svogerskabet skulde have gjort ham til Baron før Faderens Død.

Paa en vis Maade kan man dog sige, at Verdigheden i og for sig vedblev, om end Titlen ophævedes; det var nemlig bestemt i Hirdskraaen, at Stallarerne og Merkesmanden skulde have Lendermandsverdighed; de, som beklædte disse Embeder, kunde saaledes endnu siges at have Barons Rang. Hertil kom, at Kong Haakon havde tildeelt Provsten ved Mariekirken i Oslo Lendermands Rang og Chorsbrødrene Ridders; det samme havde vel allerede Kong Magnus tidligere bestemt

  1. Om disse Mænd vil der strax nedenfor blive handlet.
  2. Han nævnes som Baron i det for omtalte Gridebrev af 20de Marts 1308: i 1305 nævnes han efter Aake Cantsler, der altid nævnes efter Baronerne, altsaa var Hr. Snare da kun Ridder. Han ophører som Vicecantsler fra samme Tid, da han blev Baron, altsaa har han da formodentlig faaet Syssel.