3) Jarle- og Lendermandstitlen afskaffes herved ganske, undtagen for Kongens Sønner og Jarlen paa Orknøerne; herefter skulde saaledes ingen kunne gjøres til Jarler uden disse og aldeles ingen til Lendermænd; dog skulde de nu levende Lendermænd beholde Titlen og Verdigheden for Livstid. Det tilføjes udtrykkeligt, at naar nogen herefter raadede en ung Konge til at gjøre andre til Høvdinger end dem, der vare af Konge-Ætten, skulde de ansees som Landraademænd.
4) Enhver, som herefter modtager en Syssel af Kongen, skal være pligtig at holde ham hundrede Mands Kost af sit eget Gods, saa længe han opholder sig i hans Syssel for at skifte Ret mellem Undersaatterne. Alle saakaldte Skylde-Gaver og Paalæg til Sysselmændene, der strede imod Lovbogen, og som hine derfor vistnok kun med Urette havde tilegnet fra, afskaffes. Enhver Sysselmand skal, naar han kræver det, holde Kongen faa mange Mænd af hver Skibrede, som Hirdskraaen foreskriver, paa sin Kost og saaledes bevæbnede som Kongens egne „Svenne aa Vaaben“. De skulle ogsaa lade holde Vagt fra hver Skibrede hver Gang de saaledes komme til Kongen, ligesom det skede i Kong Magnus’s Dage. Heraf seer man, at Sysselmændene i den sidste Tid maa have søgt at unddrage sig fra de dem paahvilende Forpligtelser. For at Sysselmændene skulle være saa meget mere paapasselige og retfærdige mod Almuen i sin Syssel, vil Kongen herefter, naar han ikke selv kan komme, een Gang hvert Aar sende to Mænd fra Kongsgaarden til hver Trediedeel af Landet (herved forstaaes vistnok hvert af de tre gamle Lagsokn), der skulle rejse omkring og nøje undersøge Sysselmændenes Opførsel mod Folket; befindes de at have faret lovligt og lempeligt frem mod Almuen, skulle de beholde Syslerne saa længe de leve, og deres Sønner være fortrinsviis berettigede til at efterfølge dem. Hvis Sysselmændene glemme eller vægre sig ved at skaffe Ret, naar deres Mellemkomst paakaldes, og Sagen derfor maa indbringes lige for Kongen, skal Sagøren tilfalde Kongen selv, ikke Sysselmanden, med mindre denne godtgjør, at den Sagsøgtes Paastaaelighed eller lovligt Forfald hindrede Sagens Afgjørelse paa Hjemstedet. Den Skik, Sysselmændene hidtil have haft, at udtage særeget Kongebrev for hver Sag, de have at afgjøre eller foredrage, afskaffes. Enhver Sysselmand skal engang aarligt forfatte en Fortegnelse over dem, der i Aarets Løb ere blevne dræbte i hans Syssel, tilføjende de nærmere Omstændigheder ved Drabet, Drabsmandens Navn, hvor vidt noget Gridested er krænket, om Viglysning har fundet Sted o. s. v., og sende det hele i en Protocol[1] under sit
- ↑ En saadan Protokol kaldes her og nedenfor „Kvaterni“ d. e. egentlig et i fire Blade eller i Kvart sammenlagt Ark.
