Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/476

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
454
Haakon Magnussøn.

Magt o. s. v., og at han navnlig i Krigstilfælde med Sverige og Norge skulde stille sine Slotte til Kongens Raadighed og staa ham bi som en tro Vasal, alt under Straf af at have forbrudt ej alene Lenet og al privat Ejendom, men endog sin eventuelle Arveret til Tronen. Men man havde dog Exempler nok fra tidligere Dage paa, hvor lidet slige Forpligtelser havde at betyde, naar Ærgjerrighed, Skinsyge og Vindesyge fik frit Spil, og man burde have indseet det farlige i, netop at anvise Christopher sit Leen i Halland, hvor den listige Hertug Erik var hans nærmeste Nabo, og ubemerket og uhindret kunde anvende alle sine Forføreleskunster paa ham. Disse undlode heller ikke at gjøre sin Virkning. Hertugernes Tilbud, at hjelpe ham til at støde Broderen fra Tronen, var altfor tillokkende til at han kunde modstaa det. Allerede den 6te Mai, kun faa Maaneder efterat Christopher havde faaet Søndre-Halland til Leen, sluttede han i Mothorp (nu Morup omtrent halvvejs mellem Falkenberg og Vardberg) et formeligt Venskabs- og Understøttelses-Forbund med Hertugerne. Det bestemtes, at der skulde være bestandig Venskab og Enighed mellem dem; al tidligere Uenighed og Tvedragt skulde være glemt og udryddet; Hertugerne lovede at staa ham og Børn bi mod Kongen af Danmark med 400 Ryttere og paa alle Maader at hjelpe ham til at faa den danske Krone; de skulde ingen Fred eller Stilstand slutte med Kong Erik uden Hertugens Samtykke; de skulde hjelpe ham til, i Skaane eller paa andre bekvemme Steder at anlægge Slotte[1]; de skulde paa egen Bekostning gjøre Indfald i Skaane eller hvilket som helst andet dansk Landskab og herje og brænde der, indtil det var ham underlagt, men underkastede det sig godvilligt, skulde han bære Bekostningerne; Krigsfanger skulde deles mellem dem efter Antallet af den Styrke, hver havde; ved Krigens Begyndelse skulde de laane ham 300 Mkr. brændt Sølv; erklæredes Hertugen at have forbrudt sin Ret til Halland og alt andet Gods i Danmark, skulde han finde Tilflugt hos dem og faa Slottene ved Kongehelle og Ljodhuus samt 1000 Mkr. i svenske Penge; bleve hans Slotte belejrede, skulde de strax komme ham til Hjelp; de skulde begge, eller i det mindste een af dem, personligt deeltage i denne Krig; hvis nogen Dansk frikjøbte sit Gods fra Plyndring, skulde Pengene tilhøre Christopher, saa og alt Land og hvert Slot, der i Danmark kunde vindes. De skulde ej ophøre med at bekrige Kongen af Danmark, førend Christopher havde naaet sit Maal; men dersom han ved deres Hjelp fik mere Gods i Danmark end han nu

  1. I Aftrykket staar „ipsum dominum ducem secundum concilium nostrum 3um super castris adjuvabimus construendis“ Hvorledes 3um skal forklares, vides ikke. Suhm gjengiver det „hjelpe ham at opføre 3 Slotte“.