Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/46

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
24
Erik Magnussøn.

endog som halv Udlænding tildeels uden for Partierne; naar man da, som sædvanligt ved en Lejlighed som denne, skulde have en Biskop med, var der egentlig ingen, paa hvem Valget kunde falde, uden han, hvortil ogsaa kom, at hans særegne Stilling gjorde ham fortrinlig skikket til Underhandler ved det skotske Hof. Cantsler Bjarne havde vel gejstlig Oplærelse, maaskee ogsaa Indvielse, men han hørte ganske til det antigejstlige Parti; Broder Mauritius var en gammel Kongetjener, og som Franciscanermunk vel heller ikke den seculære Gejstlighed i Norge synderlig gunstig. Gesandterne forsynedes, som sædvanligt, med en skriftlig Fuldmagt, der siden kunde opbevares i det skotske Archiv til Tractatens Legitimation. Man veed ikke nøjagtigt, hvad Tid paa Aaret Gesandterne afrejste fra Norge, da det ingensteds angives; men det maa, som nys nævnt, have været ved Midsommerstid, da den endelige Egteskabstractat blev afsluttet i Rorburgh, ikke langt fra den engelske Grændse, den 25de Juli 1281. Den blev dog ikke, som det synes, formeligt ført i Pennen førend nogle Dage derefter, sandsynligviis 1ste August, i Berwick, ved hvilken Lejlighed da ogsaa den med Kong Eriks Ratification forsonede Afskrift af den første Tractat, som nu ikke længer gjeldende, blev cancelleret som det heed, det vil sige overstrøget og derved casseret[1]. Dette er Aarsagen til, at man ikke kjender Indholdet af den ældre Tractat, og saaledes ej kan vide, hvori den har været forskjellig fra den nyere. Ogsaa den nyere Tractat blev udstedt i Chirograph-Form, og et Duplicat udfærdiget af det Exemplar, der skulde opbevares i det skotske Archiv, for at bringes over til Norge og besverges af Kongen samt Formynder-Regjeringen. Det skotske Original-Exemplar er endnu til, og har siden Krigene i det 17de Aarhundrede været opbevaret i Tower i London[2]. Det norske Exemplar er forlængst tabt, men man har endnu Størstedelen af en, som man maa antage, med Broder Mauritius’s egen Haand tagen Afskrift af en Copie, der i Aaret 1283 verificeredes af Biskop Narve i Bergen tilligemed de tre Abbeder Richard (af Lyse), Gilbert (af Jonsklostret?) og Erik (af Munkeliv)[3]. Documentet begynder saaledes: „I Faderens, Sønnens og den Helligaands Navn, Amen. Dette er den endelige Convention, oprettet paa St Jacob Apostels Dag Aar 1281, i Rorburgh, mellem den berømmelige Fyrste, Herr Alexander af Guds Naade Skotlands Konge, i hans eget, og hans kjære Datter, den højbyrdige Jomfru Margretes Navn, med hans Søn Herr Alexanders, saavel som

  1. Se ovenfor. At Duplicatet blev laget ved Berwick, siges i en Paategning paa Orinigaldocumentet; at Dagen var 1ste August, synes man at kunne slutte deraf at alle senere aarlige Udbetalinger bestemmes til denne Dag.
  2. Det nøjagtigste Aftryk findes i Acts of Parliament of Scotland, Vol. I.
  3. Langes Norsk Tidsskrift, I. S. 43–44.