kommen, tog allerede den 5te December indviede Erkebiskoppen Ingjald tilligemed den allerede kort efter Biskop Narves Død til hans Eftermand paa Bergens Biskopsstol udnævnte Chorsbroder Arne Sigurdssøn. Indvielsen skede i Jonskirken i Bergen med Assistance af Biskopperne Ketil og Erlend, og i Overvær af Kongen, Dronning Euphemia og Enkedronning Isabella. Saaledes vare nu omsider alle Biskopsstole i Norge besatte, og Erkebiskop Jørund kunde i det følgende Aar sammenkalde og afholde et Provincial-Concilium i Oslo, hvor alle norske Lydbiskopper saavel som Erlend af Færøerne vare tilstede, og desuden, efter hvad det lader, Fuldmægtige fra Domcapitlerne, saa vidt vides for første Gang. Vistnok havde Biskop Arne i Førstningen undskyldt sig med et uforudseet Ophold, foraarsaget deels ved de endnu ikke bilagte Stridigheder mellem Bergens Capitel og Dominicanerne, deels ved Modvind, og udnævnte endog to Fuldmægtige, der skulde møde i hans Sted, men siden indfandt han sig dog. De paa dette Møde vedtagne og bekjendtgjorte Statuter, daterede den 11te Juli 1306, vedkomme fornemmelig Klostertugten og indeholde blandt andet den gode Bestemmelse, at i Betragtning af den Skade, som de norske Klostre lede ved Munkenes Uvidenhed og Mangel paa lærd Dannelse, skulde vedkommende Biskop af hvert Kloster udvælge duelige Subjecter til at skikkes udenlands og studere paa Klostrets Bekostning. Men tillige indeholder den første Artikel en almindelig Bekræftelse af alle foregaaende Statuter og fornemmelig Erkebiskop Jons af 1280, hvilket sidste dog ved at opregne alle Banns- og Forbudstilfælde havde gjort saa betydelige Indgreb i Regjeringsmyndigheden og derved i sin Tid vakt saa megen Uro. Da ingen saadan Bekræftelse sees at være indtagen i Statuterne paa det af Jørund først afholdte Concilium, i 1290, rimeligviis fordi han da endnu ikke vovede et saadant Skridt, tør man maaskee i den Omstændighed, at det nu skede, see et Tegn paa, at Prælaterne, maaskee især de nye, troede et gunstigt Tidspunct at være kommet til atter at løfte Hovedet i Vejret, hvilket dog kun synes at have fremkaldt fordoblet Opmerksomhed fra Kongens Side og nye Foranstaltninger til at hemme Prælaternes Magt ved at opstille den en Modvegt inden Gejstlighedens egen Midte. Men førend vi nærmere omtale disse Foranstaltninger, maa vi atter vende tilbage til og betragte de vigtige politiske Begivenheder, der foregik umiddelbart efter den sidste Fredsslutning.
