sig i alle Dele efter Eriks Exempel. Det kom upaatvivleligt Erik ret godt tilpas, at Marsken allerede i længere Tid havde ligget i Strid med Gejstligheden, hvis Magt og store Indtægter han søgte at indskrænke; allerede for nogle Aar tilbage havde Biskop Peter i Vesteraas seet sig nødt til at flygte ud af Landet „formedelst Marskens Trusler“, og døde i Nidaros den 8de Mai 1299[1]; i 1303 udbrød Striden med fordoblet Heftighed, fordi de verdslige Herrer, som det heder, paalagde hele Gejstligheden Skat og Afgifter, og det gik saa vidt, at Kongen, efter Marskens Raad, endog tænkte paa at lade Erkebiskop Nikolas og alle de øvrige Biskopper i Riget sætte fast paa en og samme Dag (22de Juli), maaskee ved et Provincialconcilium[2]: en Beslutning, der dog ikke kom til Udførelse. Men netop paa samme Tid gjorde Hertug Erik sig særdeles til for Erkebiskoppen; han besøgte ham i Upsala, fik ham der til i sin Nærværelse at lade den hellige Kong Eriks Skriin aabne og modtog, som en kostelig Gave, et lidet Been af det hellige Legeme[3]. Under de paafølgende politiske Storme havde han ogsaa altid Gejstligheden paa sin Side. Marsken maa imidlertid have erkjendt, at det kun vilde lede til større Ubehageligheder end dem, han søgte at forebygge, om man længer vilde forholde Kongens Brødre de dem tilkommende Besiddelser, og saaledes synes da den formelige Overdragelse at være skeet paa et stort Høvdingemøde i Stockholm den 24de Juni, hvor Magnus, Kongens unge Søn, med Biskoppernes og de forsamlede verdslige Herrers Samtykke bestemtes til hans Efterfølger. Riimkrøniken[4] beretter, at Thorgils Marsk, som den 24de Juni holdt Bryllup med den tydske Grevedatter Hedevig af Ravensberg, to Dage efter forlangte at fratræde Rigsstyrelsen, foregivende at han nu trængte til Ro, men dog tilbydende sig altid at komme til Hoffet og hjelpe med sit Raad, naar det behøvedes; hvorefter det da blev afgjort, at hver af Brødrene skulde faa sit Land og Leen, og at Thorgils skulde være Drottsete hos Kongen, Arnbjørn Sigsteenssøn hos Hertugerne. Denne Beretning, der vistnok ikke i alle Enkeltheder er nøjagtig, eftersom det er vist, at Thorgils først senere hen, maaskee i August[5], holdt Bryllup, afspejler dog aabenbart den
- ↑ Suhm XI. 378.
- ↑ Chron. fra 826–1415, hos Langebek, Scr. I. 387 flg., hos Fant Scr. I. 1. 50 fgg. (S. 55).
- ↑ Brev af Erkebiskop Nikolas 4de Mai 1303, Dipl. Sv. 1395. Hvorledes Messenius (Scondia II. 77) og efter ham Dalin samt Suhm (XI. 451) kan faa ud at det var Kong Haakon, som besøgte Erkebiskoppen i Upsala og fik Reliqvien, er ubegribeligt.
- ↑ Fant Scr. I. 2. S. 26, 27.
- ↑ Grev Jakob, der hentede Bruden fra Tydskland, nævnes tilligemed hendes Fa-
