eet Folk, og desuden kom det dem mest an paa at gjøre Bytte, hvor Lejlighed gaves. Kong Haakon maatte sende Agmund Dans eller Unge-Dans (der saaledes atter maa være kommen i Naade) imod dem med en betydelig Styrke. Der siges ikke, hvad Agmund udrettede; formodentlig lykkedes det ham at fordrive dem[1]. Men intet var rimeligere under disse Omstændigheder, end at Norge og Sverige forenede sig til fælles Forsvar mod de vilde Naboer, eller i det mindste at begge Rigers Fyrster i Forening aftalte Forholdsregler for at holde dem borte. Denne Sag var saaledes allerede tilstrækkelig til at bevirke en Tilnærmelse. Der manglede heller ikke paa dem, der kunde indlede en saadan; navnlig var den gamle anseede Fyrst Vitslav særdeles skikket dertil som Vasall og Frænde af det danske Kongehuus, til hvilket den svenske Dronning hørte, paa samme Tid som han var den norske Dronnings Morfader. Det norske Hofs langvarige fiendtlige Forhold til det danske kunde nu ikke vække synderlige Betænkeligheder, da der jo for Øjeblikket bar Fred, og man vel havde Haab om, ved Fredens Udløb at faa den fornyet, saa meget mere som den danske Konge for Øjeblikket havde hele sin Opmerksomhed henvendt andensteds, nemlig paa det meklenburgske Fyrstendømme Rostock, hvis Herre Nikolas, den samme, der tidligere havde været forlovet med Dronning Euphemia, men hævet Forbindelsen, senere havde behandlet Markgrev Albrecht af Brandenburgs Datter paa samme Maade, og derved paadraget sig en Krig, der viiste sig saa farlig, at han efter Borgernes og flere Herrers Raad fandt det sikrest at overgive Byen og Fyrstendømmet til Danekongen, mod igjen at faa det til Leen af ham; et Forslag, den ærgjerrige Kong Erik greb med begge Hænder (1301), og derved vandt en Besiddelse, som det kostede mere at forsvare, end den var værd. Det skal tildeels have været efter Fyrst Vitslavs Raad, at Nikolas af Rostock slog op med Margrete af Brandenburg, for at egte en anden Datterdatter af ham, den pommerske Hertug Bugislavs Datter; han havde vel saaledes og været paa Raad med om at overgive Rostock til Kongen af Danmark. Han deeltog siden i en Forbundstractat, som denne den 26de August 1302 sluttede med flere nordtydske Fyrster, for at sikre sig Fred og Besiddelsen af Rostock[2]. Formodentlig havde han da ogsaa været ivrig Megler ved den Fred, som strax efter Besiddelsestagelsen af Rostock sluttedes mellem Kong Erik og den
Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/417
Denne siden er korrekturlest
395
1302. Møde aftalt mellem den norske og den svenske Konge.
