det allerede bestaaende Forbud imod at Udlændinger førte sine Varer nordenfor Bergen eller til Udsalg i Herederne; det udstraktes nu ogsaa, som tidligere berørt, derhen, at de ikke maatte gjøre Handelsfællig til Island eller til andre kongelige Skatlande. Overtrædelsen af Forbudet skulde straffes med Varernes Forbrydelse, og den, der kjøbte slige Varer, skulde bøde Halvdelen af Kjøbesummen. Fremdeles forbødes det alle Udlændinger at kjøbe Korn, Malt eller andre norske Varer for siden at udsælge dem i Smaat her i Landet, ligesaa lidet som de i dette Øjemed maatte kjøbe Varer, der kom fra fremmede Lande; kun gjordes der nogen Undtagelse for Galanterihandlere (Glismangarar). Den, der overtraadte Forbudet, skulde miste Varerne og dog betale dem, han kjøbte dem af, den fulde Værdi. End videre forbødes det Udlændinger at kjøbe Sparrer, Bord eller Rafter andensteds fra end af Kongsgaarden, af Raadmændene eller af Gaardejerne i Byen, under lignende Straf som oven anført. Dette er første Gang, at Trælasthandel i Norge omtales som en Næringsgreen. Den Ugunst, der i alle disse Bestemmelser vises Udlændingerne, røber sig ogsaa i en Artikel, der foreskriver, at naar en Udlænding blev uenig med en anden Mand om et sluttet Kjøb, og drog ham for Retten uden at have Vidne til Kjøbet, skulde han bøde Mark. Endelig benyttedes den kongelige Forkjøbsrettighed til at paalægge Udsalget af udenlandske Drikkevarer visse Indskrænkninger og Afgifter. Paa Kongsgaarden skulde der nøjagtigt holdes Bog over, hvor meget
sedag opholdt sig i Bergen med hine Herrer. I 1303 var han den 29de Mai i Tunsberg (se nedenfor), og kunde saaledes ej være i Bergen anden Pintsedag, 27de Mai; i 1304 var Kongen vel den 1ste Mai i Bergen, og den 31te Mai ved Jarlsø udenfor Tunsberg (Dipl. Norv. II. 74); han kunde saaledes nok endnu have været i Bergen anden Pintsedag, 18de Mai, men det er et Spørgsmaal, om Hauk Erlendssøn da ikke allerede var rejst til Island, hvor han i dette Aar kom ud. I 1305, hvor anden Pintsedag faldt paa 7de Juni, var Kongen i Mai, Juni og Juli i Tunsberg. I 1306, hvor 2den Pintsedag faldt paa 23de Mai, var han i April i Bergen, men 11te Juni i Oslo. Om senere Aar synes der neppe at kunne være Tale, da man af et Brev, dateret 10de April 1306 (Dipl. Norv. II. 82), synes at maatte slutte, at Hr. Finn Gautssøn da var død. Det eneste Aar foruden 1302, hvortil Brevet med nogen Mulighed kunde henføres, er saaledes 1304, da det jo kunde tænkes, at Hauk endnu ikke havde forladt Bergen, da Brevet udstedtes, og at Kongen, som 31te Mai laa ved Jarlsø, da netop var kommen fra Bergen. Hertil kommer, at Hauk i Anordningen kaldes Herre, hvilket han endnu ikke var i 1302. Men da Anordningen ikke er samtidigt indført i Codex, kunde dog Afskriveren let have givet Hauk den Titel, han senere førte, og som man var vant til at give ham; og den forhen paapegede Omstændighed, at Anordningen i hiin Codex er indført i Forbindelse med Beslutningerne af 9de Febr. 1302, synes at maatte gjøre Udslaget. Vistnok er ikke al Tvivl hævet, men Spørgsmaalet er i sig selv ogsaa af mindre Vigtighed.
