maa han have haft meget Gods i Nordfjord, da det endnu i over hundrede Aar derefter vedblev at udgjøre en samlet Masse under Navn af Audun Hestakorns Gods eller Nordfjord-Godset. Kong Magnus skjenkede det i 1361 til sin Fehirde Otte Reymar eller Rømer, efterat den svenske Herre Algot Benediktssøn en Tidlang havde haft det; siden tilfaldt og tildømtes det (i 1412) Ottes Søn Svale Rømer, i hvis Ætt det synes at have holdt sig udeelt, indtil Ætten selv uddøde paa Mandssiden og Godset adsplittedes[1]. Auduns Hustru heed Gyrid, og levede i 1281; at han havde Børn er vist, men hvo de vare, vides ikke[2].
- ↑ Gavebrevet, dateret Baahuus, den 29de Septbr. 1361, findes i Dipl Norv. II. 365. Det bestemtes her at hvis Otte Rømer fik Børn med fin Hustru Gertrud, skulde Godset være deres Odel til evig Tid; men døde han barnløs før hende, skulde hun beholde det for Livstid og derpaa skulde det falde tilbage under Kronen. Brev af 30te Nov. 1411, Dipl. Norv. I. 630, viser at Kongedømmet imidlertid maa have villet tage det tilbage, men at Svale Rømer vindicerede sig det, og den 26de Januar 1412 tildømtes det ham (Dipl. Norv. II. 620). I 1435 var det vistnok endnu samlet, thi ved et Brev af Erkebiskop Aslak fra samme Aar bevidnes det, at da Svale Rømer paa sit yderste vilde bortskjenke Gaarden Myklebostad i Nordfjord, modsatte hans Stifter Fru Elsebe sig dette, forestillende ham at Kong Magnus havde skjenket hans Forældre det (her menes naturligviis hele Nordfjordgodset) saaledes at det skulde forblive hos Slægten (Dipl. Norv. I. 749).
- ↑ At hans Hustru heed Gyrid og at han havde Børn, sees af nys omtalte Gavebrev af 1281. At Hr. Bjarne Audunssøn, som det har været antaget, skulde være hans Søn, synes lidet rimeligt; af Bjarnes Gavebreve sees det at hans meste Gods laa paa Vestfolden; desuden synes det ikke rimeligt at han efter hvad der var overgaaet Faderen skulde have taget Tjeneste hos Kongen. Audiens Secret eller mindre Segl findes endnu heelt og holdent vedhængende den i Paris opbevarede Gjenpart af Tractaten af 1296. Skjoldet fremstiller en Rose, omgiven med Slyngninger af Løvverk. Omskriften er slet hen SECRETVM ODOENI.
Part af Baarderud ved Aker, af østre Oo og af Øykrin i Oslohered, samt en Part af Myklebø paa Follo, hvilke Gaarde han selv havde arvet efter Jon Holtessøn. Dette, sammenholdt med at Audun kaldes Kongens Frænde, viser at hans Morfader Audun neppe kan være nogen anden end den Audun i Borg, Frænde af Kong Haakon Haakonssøns Moder Inga, hos hvem hun opholdt sig, da Kong Haakon Sverressøn blev kjendt med hende, se ovf. III. S. 439. Ogsaa Jon Holtessøn maa have været en Frænde af Audun, maaskee Farbroder. Ved det før omtalte Brev af 8de Febr. 1299 solgte Erlend paa Belsaas Audun en Part af Egg i Skaun, sandsynligviis paa Raumarike, hvilket viser at han maa have haft Besiddelser i Nærheden. Aslak, Søn af Fehirden Jon Tviskaven, udnævnte ham tilligemed Kong Erik omkring 1290 til sine Testament-Executorer, og gav ham en Part i Gaarden Saltnes i Budviken (Dipl. Norv. II. 45). I 1281 skjenkede Audun fem Mmbool i Unnarsetr i Stavenes i Søndfjord, hvilket var hans Odel, til Munkelivs Kloster, til Sjælehjelp for hans Fader, hans Hustru Gyrid og hans Afkom (Munkelivsbogen S. 166); altsaa havde han da Børn.
