hver Omstændighed fandt det tilraadeligst at oppebie den endelige Dom i de Punkter, der endnu vare uafgjorte mellem ham og hans Chorsbrødre, og denne var berammet til Afsigelse den 15de Mai. Den faldt dog ikke førend den 14de Juni, og den tilkjendte kun en kongelig Hirdmand og en Fuldmægtig for Lagmanden, der uretfærdigt vare blevne excommunicerede af nogle Prester i Stavangers Biskopsdømme, fordi de havde udført Dommernes og Kongens Bud, en Pengebod af hine, blandt hvilke en var Biskoppens egen Broder[1]. Kongen havde imidlertid, den 1ste Juni, givet Stavangers Chorsbrødre et nyt Beskyttelsesbrev, aldeles ligelydende med det forrige, han som Hertug havde forundt dem[2].
Den 14de Juni var altsaa i det mindste Biskop Eivind, der dog skulde være med paa Toget, ikke afsejlet. Kong Haakon selv med Hovedflaaden var dog nok allerede kommen afsted, thi den 8de Juni udstedte han fra et Sted, kaldet Budasker, et Brev, hvori han overlod Mariekirken i Oslo Kornledingen af alle de Gaarde, han havde skjenket den; Stedet synes efter Navnet at dømme at have været en Havn ved Kysten mellem nogle Skjer, hvor han altsaa har ligget med Flaaden[3]. Den 22de var han kommen til Ekerøerne udenfor Indløbet til Gøtaelven, thi da udstedte han herfra hiint store Beskyttelses- og Gavebrev for Gejstligheden ved Mariekirken i Oslo, hvorom der ovenfor er talt, og da maa ogsaa Biskop Eivind være kommen efter, thi dette Brev besegledes, foruden af Kongen, ved hans Cantsler Aake, ogsaa af Dronning Euphemia, alle de fire Biskopper, Hr. Bjarne Erlingssøn, Hr. Thore Haakonssøn, Hr. Ulfhedin Bjørnssøn, Hr. Isak Gautessøn og Hr. Peter Andressøn. Heraf seer man saaledes at Dronningen og alle hine Herrer vare med paa Toget[4]. Man erfarer nu intet med Sikkerhed om Kongens Bevægelser, førend vi den 12te Juli finde ham enten ved Aalborg eller ved Aaros, eller et andet Sted paa Nørrejyllands Kyst, udstedende et Beskyttelsesbrev for de viborgske Chorsbrødre, der opholdt sig paa Lesø, omtrent ligelydende med det, han tidligere som Hertug, i 1293, havde udstedt fra Vedel, hvilket altsaa viser, at hans Tog nu havde antaget en mere krigersk Charakteer, og at man ventede at Nord-
- ↑ Dipl. Norv. IV. 48.
- ↑ Dipl. Norv, I. 91.
- ↑ Suhm, XI. 373, efter en ny Oversættelse, sandsynligviis i de langebekske Afskrifter.
- ↑ Dipl. Norv. I. 92. Her omtales og for første Gang Akershuus; det heder nemlig at Brevet er udfærdiget chirographarisk i to Gjenparter, af hvilke den ene skulde opbevares i Mariekirken, den anden „i Akersnes“. Borgen havde da saaledes endnu ikke faaet sit Navn Akershuus, men brugtes dog allerede til at opbevare Archivsager, eller som kongelig Fehirdsle.
