fra Oslo 28de Juni 1298 og forsynet med Hertugens Monogram samt Aake Cantslers egenhændige Paategning[1].
Skjønt denne Anordning ogsaa synes at kunne have passet for Hjatland, er der dog ikke Spor af at den har været udstrakt dertil. Der vides overhoved ikke mere om Hertugens Forhold til dette Landskab, end at det hørte til hans Leen, og at hans Sysselmand derover var den forhen omtalte Hr. Thorvald Thoressøn, der i 1298 eller 1299 blev beskyldt af nogle enkelte for Underslæb[2], men neppe med Grund, eller i alle Fald uden sat Beskyldningen sandt Tiltro paa højere Stæder, da han ogsaa længe efter den Tid, og medens Hertugen var bleven Konge, vedblev i Bestillingen.
Hertug Haakons fornemste Raadgiver og Hjelper i hans betydelige administrative og legislatoriske Virksomhed var uden al Tvivl den før omtalte Aake Cantsler, thi først efter at Aake var bleven Cantsler, i 1293, synes denne Virksomhed ret at være bleven udfoldet. Hertugens tidligere Cantsler var Erlend Gudbrandssøn, om hvilken intet vides; han forekommer i Breve indtil 1290[3], hvorefter det lader til, at Hertugen i nogle Aar hjalp sig uden Cantsler; i det mindste nævnes ingen saadan i de faa af Hertugen selv mellem 1290 og 1293 udstedte Breve, men det heder kun om to fra 1292 at disse besegledes i Hertugens egen
- ↑ Norges gl. Love III. No. 10. Originalen er nu indheftet i en Codex af Gulathingsloven (C. 20 qv.) i det stockholmske kgl. Bibl., indeholdende Gulathingslovem men med Tilføjelser, der vise at den har været brugt som Lovbog paa Færøerne. Hvorledes den er kommen til Sverige, vides ikke. Hertugens Monogram findes anbragt øverst oppe til Venstre, ved Begyndelsen, med Tillægget (Haqui)nus dei gra(cia dux) manu propria scripsimus et signauimus (det indcirklede er utydeligt); dette er sandsynligviis skrevet med Hertugens egen Haand. Ved Slutningen staar der, vistnok ogsaa egenhændigt, Et ego Ako domini ducis Norwegie cancellarius s(ub)scripsi manu propria hic in fine. Ogsaa en anden Gulathingslov, der sees at have været paa Færøerne (nu i Lands Univ.-Bibl. Cod. II. L. 12) staar denne Anordning indtagen. Af den Omstændighed at begge disse Gulathingsbøger have været brugte paa Færøerne, skulde man rigtignok slutte, at man der ingen særegen Lovredaction havde, lige saa lidet som paa Hjatland og Orknøerne.
- ↑ Dipl. Norv. I. 89. Dette Brev er et Vidnesbyrd, som Hr. Thorvald selv lod optage paa Hjatlands Lagthing (der holdtes ved Hallvardsmesse-Tid) 1299 om nogle Ukvemsord og Beskyldninger, en vis Ragnhild Simonsdatter ved Paasketid samme Aar havde fremført mod ham i „Hertugsgaarden“ paa Papø, angaaende Gaarden Brekasetr. Hun sagde at han havde sveget Hertugen og kaldte ham en Judas. Men i 1307 finde vi Hr. Thorvald fremdeles som Sysselmand (Dipl. Norv. I. 109). Han var som ovenfor (S. 185) anført, i 1292 gift med Sigrid, Datter af Olaf Hallvardssøn. (Denne Olaf var maaskee Søn af Hr. Hallvard af Harde). Siden blev han gift med Ragndid Jonsdatter, Syster til Hr. Hafthor Jonssøn, og havde med hende Datteren Herdis.
- ↑ Dipl. Norv. III. 24. II. 25, 26, 27.
