Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/211

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
189
1289. Forlig i Salisbury om Margretes Anerkjendelse.

beseglet af alle de elleve Herrer[1]. Under samme Dag udstedte Kong Edward, fra Clarendon[2], et Brev, hvori han vedtog det ovenfor paa hans Vegne givne Løfte om at sende Margrete fri for enhver Forpligtelse til Skotland, under de der opstillede Betingelser; hvorhos han ogsaa samme Dag tilskrev Skotlands Prælater, Magnater og menige Almue, at da han paa det ivrigste ønskede at bringe sin kjære Slægtning Dronning Margretes Anliggender paa det Rene, til Guds Ære, Rigets Bedste og hendes egen Fordeel, bad han dem indstændigt fat vise de i hendes Navn indsatte Rigsforstandere den Opmerksomhed og Lydighed, at han selv og Dronningen kunde have Grund til at rose deres Loyalitet. Saa snart det nu forestaaende Parlement i London var til Ende, skulde han sende nogle Medlemmer af sit eget Raad til Skotland, af hvilke, saavel som af Rigsforstanderen, han vilde faa vis Underretning om Rigets Tilstand, den han med Guds Hjelp haabede var rolig og fredelig[3]. Man seer for øvrigt af alle disse Forhandlinger, at han her optraadte ganske som Skotlands øverste Leensherre, og at Skoterne selv heller ikke ligefrem protesterede derimod. Muligt, at han dog derhos handlede i Egenskab af Margretes nærmeste Frænde i England og Skotland. Han havde ellers nu faaet sikret sig det vigtigste, Margretes Anerkjendelse, og benyttede Tiden paa det bedste til ogsaa at bringe det paa det rene. Hvilke Mænd han sendte for at raadslaa med de skotske Regjeringsherrer, vides ikke, heller ikke hvad Forhandlinger der fandt Sted imellem dem[4]; saa meget seer man kun, at de maa have forstaaet at drive Sagen, og benyttet Tiden godt, thi den 17de Marts, Fredagen efter Midfaste, der var den i Overeenskomsten til Salisbury bestemte Tid til Sikkerhedens Stilling m. m.[5], tilskrev allerede samtlige Biskopper, Abbeder og Baroner i Skotland, med Rigsforstanderne i Spidsen, fra Brigham baade Kong Edward og Kong Erik hver sit Brev, hvori de paa det ivrigste anbefalede Gif-

  1. Rymer I. 2. S. 719, 720.
  2. Sammesteds, S. 719. Kongens Brev er dateret simpelt hen 6te November, medens Overeenskomsten er dateret St. Leonards Dag, der ogsaa er 6te November. Clarendon Park ligger ganske tæt ved Salisbury, og Kongen har formodentlig opholdt sig der under hele Mødet.
  3. Rymer I. 2. S. 721.
  4. Sandsynligviis var det dog fornemmelig den i disse Forhandlinger saa meget benyttede Biskop Anton af Durham, hvis Biskopsdømme grændsede nærmest til Skotland, og som saaledes formodentlig af alle Englands Biskopper baade kjendte bedst til de skotske Forhold, og havde størst Indflydelse der i Landet.
  5. Rymer I. 2. S. 731. Brevene, der ere forfattede paa Fransk, ere daterede Fredag efter Gregoriusdag, men denne, 12te Marts, var i 1290 Midfaste Søndag.