han med Flere fandt det unødvendigt; Enkelte troede og, at han frygtede for at Biskoppen, om han rejste, vilde benytte sig af hans Fraværelse til at lade hans Venner, der havde sat sig i Besiddelse af de arvelige Kirker, undgjelde derfor. Forsøget mislykkedes ganske, og Sira Gudmund maatte med uforrettet Sag drage til Norge om Høsten. Han kunde ikke noksom rose Biskop Arne for hans Villighed, men havde meget at sige paa Hr. Ravn[1].
Det staar upaatvivleligt i nærmeste Forbindelse hermed, hvad enkelte af de islandske Annaler berette, at Hr. Audun Hugleikssøn fik Jarlsnavn, ligesom Hr Alf, ja endog, som et Par Haandskrifter sige, blev gjort til Jarl over Island. Det er højst rimeligt, at en saadan Foranstaltning har været paatænkt, for at Udbudet kunde drives med større Klem, og tillige for at Audun, der ligeledes var beslægtet med Kongen, ikke skulde staa tilbage for Alf; maaskee har man paa Island troet, at det vilde skee, og dette maa da have bidraget end mere til at gjøre Ravn gjenstridig, da han i saa Fald vilde have maattet fravige sin Statholder-Myndighed. Men det er vist nok, at det ikke skede, thi Audun kaldes i intet senere Brev Jarl, ikke engang i dem, han selv udstedte[2].
Under disse Forhold skulde man neppe vente, at det Møde mellem alle de tre nordiske Mimers Konger, som ifølge Kong Erik Magnussøns Brev af 3de Juli 1285 synes at have været aftalt, eller i det mindste foreslaaet at skulle finde Sted den 1ste Juli 1286, kunde komme fuldstændigt i Stand. Saa vidt man kan skjønne, indfandt heller ikke den danske Konge sig[3], medens det dog lader til, at Norges og Sveriges Konger ere komne sammen. Det fortælles nemlig udtrykkeligt, at Loft Helgessøn tilligemed de øvrige Islændinger, der opholdt sig i Bergen, om Vaaren 1286 droge til Viken, hvilket neppe kan forklares anderledes, end at en ny Stevneleding da fandt Sted; fremdeles seer man, at Kongen
- ↑ Arne B. Saga Cap. 57.
- ↑ Se f. Ex. Kong Eriks Brev til den franske Konge af 24de Juni 1295, Thorkelins Dipl. II. S. 166, hvor Audun alene kaldes dominus de Hegranes, carus consanguineus et secretarius noster, samt Auduns eget Brev af 4de Oct. 1298 (Lappenbergs Sartorius II. S. 738), hvor han alene kalder sig Kongens Fehirde. Biskop Arnes Saga kalder ham fremdeles kun Hr. Audun, og de ypperlige Annales regii vide heller ikke om anden Jarle-Udnævnelse i 1286, end Alfs. Men merkeligt er det dog, at allerede Hauk Erlendssøns Annaler – og da Hauk allerede blev Lagmand 1295, maatte han have oplevet, hvad der var skeet i 1286 – vidne, at „Alf og Audun bleve Jarler“. Sagen maa derfor upaatvivleligt have været paa Bane, eller i det mindste maa et Rygte derom verre kommet til Island.
- ↑ Kong Erik var, sandsynligviis til Danehof, i Nyborg den 2den Juni (Suhm X. 925, 926) og var den 17de August i Odense.
