og hans, saaledes vel og for hans Søn, Hr. Thore, og dette maatte igjen bidrage til at styrke Svogerens Anseelse og Indflydelse.
Men imidlertid havde Hertug Haakon, i 1284, naaet sit 14de Aar, og da han, hvad hele hans øvrige Færd noksom viser, besad langt anden Viljekraft og Charakteerfasthed end Broderen, viste han sig nu ogsaa snart langt mere selvstændig end han, og lagde allerede tydeligt for Dagen, at han misbilligede Moderens, eller hendes Yndlingers, Fremfærd, om hvilken han siden udtrykte sig i saa strenge Ord. For det første overtog han selv den umiddelbare Regjering af de Besiddelser, der vare ham tildeelte som Hertugdømme[1]. Sandsynligviis var det foreskrevet af hans Fader, Kong Magnus, allerede da Hertugtitlen blev ham tildeelt i 1273, at det saaledes skulde skee, naar han havde fyldt det 14de Aar, ligesom og at Erik ved samme Alder skulde ophøre at staa under Formyndere. Men her traadte Forskjellen mellem Brødrenes Charakteer tydeligt frem. Haakon synes ganske at have unddraget sig Moderens Indflydelse, ved at skille sig fra hendes og sin Broders Hof, og opslaa sin egentlige Residens i Oslo, der fra nu af gjennem hele hans Levetid blev hans egentlige Residens, og som han forskjønnede ved Bygninger og forherligede ved gejstlige Stiftelser, ligesom hans Fader og
- ↑ Herom kan der efter Frihedsbrevet for de tydske Stæder af 29de Aug. 1286, hvis Indhold nedenfor vil blive nærmere gjengivet, ikke være mindste Tvivl. Det er nemlig dateret „Asloiæ, in decollatione sancti Johannis baptistæ, anno suscepti regiminis ducatus nostri secundo (Lübecks Urk. Buch No. 494). Da de senere Breve af Hertugen, som ere daterede efter hans Hertugdømmes Aar, unegteligt regne Aarene fra Faderens Dødsdag, se f. Ex. Retterbod af 27de April 1293 (N. gl. L. III. S. 19), har dette bevæget Sartorius, der ogsaa meddeler Brevet efter Originalen paa Tresen i Lübeck (II. S. 126), til at henføre det til 1282 (skjønt det da rettest skulde være 1281). Men da der i Brevet udtrykkeligt tales om den Krig, der havde været mellem Nordmændene og Tydskerne, men nu lykkeligt var endt, er det klart, at Brevet maa være skrevet efter Fredsslutningen til Kalmar 1285, thi i Aarene før 1281 var der hverken Tale om Krig eller Fredsslutning. Brevet kan dog heller ikke være yngre end 1286, siden han taler om, at Freden nunc (nu nys) er sluttet, og dette henpeger maaskee endog nærmest paa det sidste Opgjorsmøde ved Gullbergseid Juli 1286. Det „andet Aar“ af den overtagne Bestyrelse af Hertugdømmet maa altsaa være at regne fra en Dag i sidste Halvdeel af 1283 eller første af 1284. Da nu Haakon var fød 1270, altsaa 14 Aar i 1284, og da vi af Tractaten med England see, at Eriks Myndigheds- og Selvstændigheds-Tid regnedes at indtræde med hans 14de Aar, hvorfor vi ere berettigede til at antage det samme gjeldende med Hensyn til Haakon, kan det følgelig alene være Myndighedsalderens Opnaaelse, eller Hertugens 14de Fødselsdag, 1284, hvorefter Dateringen her er regnet. Denne Dag falder altsaa i den Deel af Aaret, der ligger forud for 29de August. Der er ogsaa Forskjel i Udtrykket mellem „Tiltrædelsen af Hertugdømmets Bestyrelse“, hvorfra Aarene her regnes, og simpelt hen „Hertugdømmets Aar“, som det ellers i hans senere Breve benævnes.
