kun være paatænkt, ej istandbragt. Den maatte dog betydeligt fremskyndes derved, at den nye Lov satte een og samme Aabningsdag for alle Lagthing i Landet, nemlig Botolfsmesse eller 17de Juni, saaledes som det nys er omtalt. Thi forhen havde Lagthingene, som vi paa et andet Sted have viist, været afholdte til forskjellige Tider om Sommeren, saaledes at Kongen kunde drage fra det ene til det andet, og thinge med de forsamlede Bønder[1]. Men ved at sætte alle Thing til een Dag blev dette gjort umuligt, og allerede dette maatte ganske betage Thingene deres legislatoriske Charakteer. Naar Kongen ej personligt kunde thinge med Bønderne om nye Lovforslag, kunde der heller ikke godt være Tale om disses Antagelse paa Thingene. Han kunde vel lade Fuldmægtige fremmøde paa sine Vegne, men det stred ligefuldt mod Sagens Natur, at der til een og samme Tid skulde kunne thinges paa fire eller flere forskjellige Thing om een og samme Lov. Enhver saadan deelvis Thingen og Vedtagen stred desuden mod den Eenhed i Lovgivningen, som Kongen tilsigtede. Den samme Aarsag, der i tidligere Dage, da hver Thingforening virkelig havde sin egen Lov for sig selv, og vedtog Lovsforandringer for sig selv, gjorde det utænkeligt, at disse Lovsforandringer skulde kunne omhandles og vedtages anderledes end under eet for hele Foreningen: den samme Aarsag gjorde det nu, efterat Landet havde faaet en eneste fælles Lov, og saaledes i Virkeligheden udgjorde en eneste Lovs-, om ikke Thing-Forening, lige saa utænkeligt, eller i det mindste urimeligt, at Forslag til yderligere Lovsforandringer skulde kunne behandles og vedtages anderledes end paa Fællesmøder eller Fællesthing for det hele Land: Vi have seet, hvorledes Nødvendigheden af, under eet, at behandle og vedtage gjennemgribende Lovbestemmelser,; der skulde gjelde for hele Riget, allerede hundrede Aar før det Tidspunkt, hvortil vi her ere komne, tydelig føltes, og foranledigede Rigsmøder, der siden bleve hyppigere, endskjønt Lovgivningen i sig selv da endnu var forskjellig for de forskjellige Dele; saameget sterkere maatte denne Nødvendighed indlyse, naar der ligefrem lagdes an paa, at Lovgivningen skulde være fælles. Denne tildeels ogsaa af Concordaterne med Kirken flydende Praxis, at
- ↑ Se ovenfor II. S. 1002. Vi kunne i Forbindelse hermed nærmere henvise til S. 192 fgg. i nærværende Bind, jvfr. Haakon Haakonssøns Saga Cap. 305, hvoraf det fremgaar, at Frostathinget holdtes noget efter Olafsvaketid (hvor længe, siges ikke), altsaa i det mindste ikke tidligere end August Maaned. Gulathinget holdtes ved Petersmesse, 29de Juni: og da den nyere Eidsivalov, som det i et enkelt Haandskrift selv siges, vedtoges 6 Dage før Mariemesse sidere, altsaa 2den September, synes Eidsivathing at maatte have været afholdt paa denne Tid indtil hin Vedtagelse selv flyttede Thingtiden til Botolfmesse, 17de Juni.
